Personligt login

   Sekretariat/Secretariat:
   Vognmagergade 7, 3. sal
   1120 København K
   CVR:11089372

   Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
   Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom

I Danmark lever mere end 15.000 personer med medfødt hjertesygdom. Arytmi optræder som et alvorligt problem hos en stor andel af disse patienter. Arytmi kan debutere tidligt, med relation til den underliggende hjertesygdom, eller senere efter kirurgi, og da oftest relateret til ar-områder, implantater eller hæmodynamiske ændringer. Ofte debuterer arytmi mange år efter kirurgi. Nogle patienter tolererer arytmi dårligt på grund af et i forvejen skrøbeligt kredsløb, og selv supraventrikulære arytmier, der normalt giver tolerable symptomer hos patienter med strukturelt normalt hjerte, kan have alvorlig hæmodynamisk betydning eller endda fatale konsekvenser. Særlig agtpågivenhed skal derfor udvises i sådanne tilfælde, både med hensyn til den akutte håndtering af arytmi og den efterfølgende udredning og behandling heraf.

Dette holdningspapir beskriver de hyppigst forekommende arytmi-problemer ved medfødt hjertesygdom og giver en anbefaling til håndteringen heraf i Danmark.

Holdningspapiret er den 22. marts 2013 godkendt af Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse.

Forfattere:
Dansk Cardiologisk Selskab: Betina Nørager, Jens Cosedis Nielsen (formand), Niels Holmark Andersen og Steen Pehrson
Dansk Thoraxkirurgisk Selskab: Vibeke Hjortdal
Dansk Pædiatrisk Selskab: Jesper Reimers

icon Download holdningspapiret (157.4 kB)