16. Kardiovertering af AFLI/AFLA
Revideret af DCS's arbejdsgruppe for Arytmi, PM og ICD, april 2009| Revision 2009 har ikke medført væsentligt indholdmæssige ændringer. |
16.1 AK-behandling
16.2 Elektrodeplacering
16.3 Strømstød
16.4 DC-konvertering af pt. med PM/ICD
16.5 Komplikationer
16.6 Elektiv DC-konvertering af AFLI
DC-konvertering er den mest effektive metode til at afbryde atrieflimren/flagren og dermed genoprette sinusrytme. Omslag til sinusrytme opnås hos ca. 70-90 % af patienterne stærkt afhængig af varigheden af atrieflimren på tidspunktet for DC-konverteringen.
16.1 AK-behandling
Atrieflimren af mere end 48 timers varighed indicerer AK-behandling til INR niveau > 2 i mindst 4 uger før DC-konvertering. Efter DC-konvertering bør behandlingen fortsætte minimum 4 uger.
16.2 Elektrodeplacering
Antero-posterior elektrodeplacering er i reglen mere effektiv end antero-lateral elektrodeplacering.16.3 Strømstød
Strømstødet (jævnstrøm) skal altid R-taks synkroniseres med patientens egenrytme.16.4 DC-konvertering af patienter med pacemaker eller ICD
Ved DC-konvertering af pacemaker- eller ICD-bærende atrieflimrenpatienter skal defibrillatorens elektroder placeres så langt fra pacemakerbatteriet som muligt. Det elektriske stød kan inducere en tærskelstigning på paceelektroden og i sjældne tilfælde beskadige pacemakeren, hvorfor der ved mistanke om pacemaker-dysfunktion bør udføres pacemakerkontrol og evt. reprogrammering af pacemakeren umiddelbart efter DC-konverteringen.16.5 Komplikationer
I daglig klinisk rutine er komplikationsraten ved DC-konvertering af størrelsesordenen 8% inklusive lette komplikationer. Alvorlige komplikationer i form af arytmier og tromboembolier optræder ved 1% af elektive DC-konverteringer.Lette komplikationer
• Kortvarig bradykardi,
• Kortvarig hypotension
• Lette hudforbrændinger (relateret til den akkumulerede energi).
Alvorlige komplikationer
• Takykardi, ses i reglen i de første timer efter DC-konvertering. Ventrikelflimren og ventrikulær takykardi ses dog sjældent. Obs. DC konvertering af evt. VF skal foretages uden R-taks synkronisering.
• Bradykardi, kan ses umiddelbart efter eller flere timer efter konverteringen. Kan skyldes den blokerende medicinske behandling men DC-konvertering kan demaskere en dysfungerende sinusknude resulterende i asystoli eller svær bradykardi. Atropin behandling (inj. 0,5–1,0 mg i.v.) kan forsøges men der bør altid være adgang til umiddelbar transkutan eller transvenøs pacing.
• Tromboemboli i form af apoplexi eller perifere embolier, optræder typisk nogle dage efter DC-konvertering. Trods sufficient antikoagulerende behandling ses tromboemboli ved ca. 1% af elektive DC-konverteringer.
16.6 Procedure ved elektiv DC-konvertering af atrieflimren
Patientforberedelse• AK-behandling med INR ≥ 2 i min. 4 uger, alternativt forudgående transesofageal ekko (TEE) og heparinisering
• Faste ≥ 6 timer
• BT-manchet
• I.v.-adgang
• Kontinuerlig EKG-monitorering
• Normal kalium og natrium
• Transkutant pacemakerberedskab
• Oxymetri
• Evt. s-digoxin (Digoxinintoksikation kontraindicerer DC-konvertering)
Stødafgivelse
• Generel anæstesi
• R-taks EKG-synkronisering
• Antero-posterior elektrodeplacering, alternativt antero-lateral elektrodeplacering
• Monofasisk: (200J*) - 360J - 360J
• Bifasisk: (100J*) - 150J - 200 J
• Ved atrieflagren kan startes med 50 J
*Hos små personer eller ved kortvarig arytmi kan der anvendes lavere initiale energier
Efterbehandling
• Sikring af sufficient spontan respiration
• 12-aflednings EKG
• Individualiseret overvejelse af tidsramme for opretholdelse af AK-behandling, dog som minimum 4 uger.
• Stillingtagen til fortsat antiarytmisk behandling.
Forfatter: Axel Brandes
Gå til toppen af siden