21. Elstød-ulykker
Revideret af DCS's arbejdsgruppe for Arytmi, PM og ICD, april 2009| Revision 2009 har ikke medført ændringer. |
21.1 Skadefaktorer ved el-stød
21.2 Skadevirkning ved el-stød
21.3 Observation/behandling
21.1 Skadefaktorer ved el-stød
Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:
· Strømstyrke
· Spænding
· Kontaktfladens størrelse
· Strømmens art
· Kontakttidens varighed
· Strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst)
21.2 Skadevirkning af el-stød I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er naturligvis alvorlige symptomer. Ved ankomst til sygehus kan EKG være patologisk med · SA blok · AV blok · Sinustakykardi · Atrieflimren/flagren · Hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF · ST ændringer og/eller grenblok · Svag R-taks progression · Low voltage El-nettets spænding på 220 volt kan være livsfarlig og højvoltspænding (>1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig. 21.3 Observation/behandling efter strømstød Indlæggelse til EKG monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt: En del elstøds-udsatte kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og EKG.
1) den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken.
2) der foreligger abnormt EKG ved ankomsten til skadestuen.
3) oplysning om spænding over 1000 volt (højspændingsulykker og personer ramt af lyn).
I disse tilfælde monitoreres i 24 timer, men ved arytmier bør denne udstrækkes yderligere. Hvorvidt måling af TNT kan graduere myokardiepåvirkningen og prognosen er uafklaret.
Forfatter: Ole Gøtzsche
Gå til toppen af siden
