16. Kardiovertering af AFLI/AFLA
Revideret af DCS's arbejdsgruppe for Arytmi, PM og ICD, april 2010Revision 2010 har ikke medført væsentligt |
16.1 AK-behandling
16.2 Elektrodeplacering
16.3 Strømstød
16.4 DC-konvertering af pt. med PM/ICD
16.5 Komplikationer
16.6 Elektiv DC-konvertering af AFLI
DC-konvertering er den mest effektive metode til at afbryde atrieflimren/flagren og dermed genoprette sinusrytme. Omslag til sinusrytme opnås hos ca. 70-90% af patienterne stærkt afhængig af varigheden af atrieflimren på tidspunktet for DC-konverteringen.
16.1 AK-behandling
Atrieflimren af mere end 48 timers varighed indicerer AK-behandling til INR niveau > 2 i mindst 4 uger før DC-konvertering. Efter DC-konvertering bør behandlingen fortsætte minimum i 4 uger.
16.2 Elektrodeplacering
Antero-posterior elektrodeplacering er i reglen mere effektiv end anterolateral elektrodeplacering.
16.3 Strømstød
Strømstødet (jævnstrøm) skal altid R-taks synkroniseres med patientens egenrytme.
16.4 DC-konvertering af patienter med pacemaker eller ICD
Ved DC-konvertering af pacemaker- eller ICD-bærende atrieflimrenpatienter skal defibrillatorens elektroder placeres så langt fra pacemakerbatteriet som muligt. Det elektriske stød kan inducere en tærskelstigning på paceelektroden og i sjældne tilfælde beskadige pacemakeren, hvorfor der ved mistanke om pacemaker-dysfunktion bør udføres pacemakerkontrol og evt. reprogrammering af pacemakeren umiddelbart efter DC-konverteringen.
16.5 Komplikationer
I daglig klinisk rutine er komplikationsraten ved DC-konvertering af størrelsesordenen 8% inklusive lette komplikationer. Alvorlige komplikationer i form af arytmier og tromboembolier optræder ved 1% af elektive DCkonverteringer.
Lette komplikationer
• Kortvarig bradykardi.
• Kortvarig hypotension.
• Lette hudforbrændinger (relateret til den akkumulerede energi).
Alvorlige komplikationer
• Takykardi, ses i reglen i de første timer efter DC-konvertering. Ventrikelflimren og ventrikulær takykardi ses dog sjældent. Obs. DC-konvertering af evt. VF skal foretages uden R-taks synkronisering.
• Bradykardi, kan ses umiddelbart efter eller flere timer efter konverteringen. Kan skyldes den blokerende medicinske behandling, men DC-konvertering kan demaskere en dysfungerende sinusknude resulterende i asystoli eller svær bradykardi. Atropinbehandling (inj. 0,5-1,0 mg i.v.) kan
forsøges, men der bør altid være adgang til umiddelbar transkutan eller transvenøs pacing.
• Tromboemboli i form af apoplexi eller perifere embolier, optræder typisk nogle dage efter DC-konvertering. Trods sufficient antikoagulerende behandling ses tromboemboli ved ca. 1% af elektive DC-konverteringer.
16.6 Procedure ved elektiv DC-konvertering af atrieflimren
Patientforberedelse
• AK-behandling med INR ≥ 2 i min. 4 uger, alternativt forudgående transesofageal ekko (TEE) og heparinisering.
• Faste ≥ 6 timer.
• BT-manchet.
• I.v.-adgang.
• Kontinuerlig EKG-monitorering.
• Normal kalium og natrium.
• Transkutant pacemakerberedskab.
• Oxymetri.
• Evt. S-digoxin (digoxinintoksikation kontraindicerer DC-konvertering).
Stødafgivelse
• Generel anæstesi.
• R-taks EKG-synkronisering.
• Antero-posterior elektrodeplacering, alternativt antero-lateral elektrodeplacering.
• Monofasisk: (200 J*) – 360 J – 360 J.
• Bifasisk: (100 J*) – 150 J – 200 J.
• Ved atrieflagren kan startes med 50 J.
* Hos små personer eller ved kortvarig arytmi kan der anvendes lavere initiale energier.
Efterbehandling
• Sikring af sufficient spontan respiration.
• 12-aflednings EKG.
• Individualiseret overvejelse af tidsramme for opretholdelse af AK-behandling, dog som minimum 4 uger.
• Stillingtagen til fortsat antiarytmisk behandling.
Forfatter: Axel Brandes
Gå til toppen af siden