17. Supraventrikulær takykardi

SVT er en smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde < 120 ms. Bred QRS takykardi, dvs. QRS varighed > 120 ms er per definition ventrikulær takykardi, med mindre morfologien er typisk for grenblok.

• Wolff-Parkinson-White (WPW) takykardi: åbent (»overt«) deltatak under sinusrytme, skjult (»concealed«).

• AV nodal reentry takykardi (AVNRT).

• Ektopisk atrial takykardi (EAT).

• Atrieflimren/Atrieflagren – (se Kap. 15 Atrieflimmer og atrieflagren).

WPW: re-entry mekanisme hvori accessorisk AV-ledningsbundt indgår:

• Ortodrom takykardi med antegrad konduktion gennem AV-knuden og retrograd konduktion via det accessoriske ledningsbundt.

• Antidrom takykardi med antegrad konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt og retrograd konduktion gennem AV-knuden.

• »Præeksiteret atrieflimren« eller »pseudoventrikulær takykardi« karakteriseret ved uregelmæssig aktion med breddeøgede komplexer.

AVNRT: Re-entry mekanisme i AV-knuden via »slow-fast pathways«.

EAT: automatisk fokus eller mikro-re-entry mekanisme.

WPW takykardi og AVNRT er således AV-knude afhængige, hvorimod EAT, atrieflimren og atrieflagren er AV-knude uafhængige.

• 12-aflednings-EKG under takykardi.

• 12-aflednings-EKG under sinusrytme (fx deltatak?).

I tvivlstilfælde kan suppleres med:

• 12-aflednings-EKG + adenosinindgift.

• Esofagus-EKG.

• Langtids-EKG-monitorering (telemetri/Holter/Loop-monitorering).

AVNRT: Ofte en p-tak i terminale QRS kompleks, tydeligst pseudo r i V1.

Concealed WPW takykardi: Ofte en noget senere retrograd p-tak.

EAT: En anden p-taks morfologi end under sinusrytme.

Anfaldsbrydende

• Inj. adenosin i.v. (se nedenfor).

• Vagus stimulation fx carotismassage og valsalva-manøvrer.

• DC-konvertering (sjældent).

Adenosin

• Bør gives hurtigt i stor venflon og efterfølgende flushes med 10 ml saltvand.

• Under adenosinindgift og efterfølgende op til 3-5 min. bør der foretages løbende EKG registrering.

• Initial dosis 6-9 mg stigende til 18-20 mg intravenøst.

• Ved ektopisk atrial takykardi kan takykardien fortsætte under forbigående AV-blok, men i særlige tilfælde kan ektopisk atrial takykardi dog brydes på adenosin.

• AVNRT, ortodrom og antidrom WPW takykardi brydes typisk på adenosin ved blokering i AV-knuden.

Anfaldsforebyggende

• Ingen medicinsk behandling (beslutning herom afhænger af symptomatologien). Ved sjældne og kortvarige anfald instruktion i vagale manøvrer (valsalva, kløgning, carotismassage).

• Henvisning til radiofrekvensablation (henvisning bør vedlægges EKG under og udenfor anfald).

• I ventetiden på ablation, eller såfremt pt. foretrækker medicinsk behandling, kan behandling med betablokker eller calcium-antagonister af typen verapamil/diltiazem forsøges. Afhængig af anfaldsfrekvens dog kun ved anfald.

• Klasse IC anti-arytmika (propafenon, flecainid) afhængig af symptomatologien.

Særlige forhold ved WPW-syndrom (deltatak i EKG under sinusrytme):

• Verapamil og digoxin bør ikke anvendes hos voksne idet man kun får en bremsende effekt på konduktionen gennem AV-knuden og ikke via det accessoriske ledningsbundt. Dette kan under atrieflimren medføre en uhensigtsmæssig hurtigere ventrikulær rytme.

• I ventetiden på ablation anvendes betablokker eller klasse IC antiarytmika.

• Såfremt pt. har dokumenteret præeksiteret atrieflimren (»pseudoventrikulær takykardi«) karakteriseret ved uregelmæssig aktion med breddeøgede komplexer, bør der konfereres med elektrofysiolog (HSE) mhp. overflytning til subakut radiofrekvensablation, da denne tilstand kan udløse ventrikelflimren.

I de særlige tilfælde, hvor pt. er generet af palpitationer, og hvor der kun foreligger »EKG-strip« eller Holtermonitorering, som dokumenterer SVT, og hvor det trods ihærdige forsøg ikke har været muligt at fremskaffe EKG i 12 afledninger under takykardi, drejer det sig oftest om ektopisk atrial takykardi. I disse tilfælde anbefales initialt medicinsk behandling (betablokker, verapamil eller flecainid). Såfremt denne behandling er uden effekt, må henvisning til radiofrekvensablationsbehandling overvejes. Succesraten ved invasiv behandling af denne patientkategori er dog lavere end ved behandling af AVNRT/WPW/concealed WPW bl.a. fordi EAT kan være vanskelig at fremprovokere ved invasiv elektrofysiologisk undersøgelse.