21. Elstød-ulykker

21.1 Skadefaktorer ved el-stød

Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:

• Strømstyrke.

• Spænding.

• Kontaktfladens størrelse.

• Strømmens art.

• Kontakttidens varighed.

• Strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst).

21.2 Skadevirkning af el-stød

I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er naturligvis alvorlige symptomer.

Ved ankomst til sygehus kan EKG være patologisk med

• SA blok.

• AV blok.

• Sinustakykardi.

• Atrieflimren/flagren.

• Hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF.

• ST ændringer og/eller grenblok.

• Svag R-taks progression.

• Low voltage.

El-nettets spænding på 220 volt kan være livsfarlig og højvoltspænding (> 1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig.

21.3 Observation/behandling efter strømstød

Indlæggelse til EKG monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt:

• Den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken.

• Der foreligger abnormt EKG ved ankomsten til skadestuen.

• Oplysning om spænding over 1000 volt (højspændingsulykker og personer ramt af lyn).

I disse tilfælde monitoreres i 24 timer, men ved arytmier bør denne udstrækkes yderligere. Hvorvidt måling af TNT kan graduere myokardiepåvirkningen og prognosen er uafklaret. En del udsatte for el-stød kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og EKG.