Links til uddannelses relevante web-sider.
Målbeskrivelse (2008) for Introduktionsuddannelsen i Intern MedicinMålbeskrivelse (2008) for Intern Medicin:Kardiologi
Målbeskrivelse (2004) for Intern Medicin: Kardiologi(bruges af læger i hoveduddannelses forløb pre-2008)
Obligatoriske teoretiske speciallæge-uddannelse af generelle kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul på Sundhedsstyrelsen.
Se den FAGLIGE PROFIL for ansøgere til uddannelsesforløb.
DCS Kursuskalender 2009/10 for de specialespecifikke kurser.
DCS Uddannelsesudvalg
Medlemmer 2010/11:Lars Videbæk (formand)
Bent Raungaard
Inge Dørup
Jørn Carlsen
Rasmus Møgelvang
Tina Svenstrup Poulsen
Vibeke Guldbrand Nielsen
Formandsberetning for uddannelsesudvalget 2009-10
Medlemmer af uddannelsesudvalget i perioden 2009/10: Mette Marie Madsen, Vibeke Guldbrand Nielsen, Jørn Carlsen, Tina Svendstrup Poulsen, Lars Videbæk, Eva Korup, Hans Eiskjær.
Ny procedure for ansættelse i hoveduddannelsesstillinger:
Denne er nu fuldt implementeret. Regionerne nedsætter et ansættelsesudvalg, som består af en repræsentant for hver af de af specialets afdelinger, som indgår i regionens godkendte hoveduddannelsesforløb. I forbindelse med sidste ansættelsesrunde var der mindst 2 af udvalgets »seniorer« medlemmer samt en FYC repræsentant fra udvalget med ved ansættelsesmøderne, hvilket har bidraget til at sikre en ensartethed i bedømmelsen af ansøgerne, og at procedurereglerne bliver overholdt. Bedømmelsen er sket ud fra den faglige profil. Ansøgerne bliver rangordnet, og først derefter er stillingerne blevet besat efter ansøgernes prioritering. De egenskaber, der hovedsagligt bliver lagt vægt på ved vurderingen er klinisk erfaring, videnskabeligt arbejde og andet fagligt engagement (undervisning, udlandsophold, tillidsposter). Den faglige profil findes på Dansk Cardiologisk Selskabs hjemmeside. Ansøgere vil med fordel kunne inddele deres ansøgning efter punkterne i den faglige profil. Det er vigtigt for yngre læger at være klar over, at ansættelsessamtalerne spiller en ikke ubetydelig rolle ved udvælgelsen af ansøgerne.
Specialespecifikke kurser i hoveduddannelsen:
Vi har i uddannelsesudvalget stået for hovedkursusledelsen, dvs. den overordnede koordinering, tilmelding, planlægning, budgettering og afregning. I 2009 har der været afholdt kurser i elektrofysiologi, iskæmisk hjertesygdom, præventiv kardiologi/rehabilitering, hjerteinsufficiens og kursus i medfødte og arvelige sygdomme. Der har gennemgående været givet meget fin kritik af disse kursers undervisere og delkursusledere, som skal have stor tak for deres indsats. Kursuskalender for 2010 findes på DCS’s hjemmeside.
Hvordan går det så med uddannelsen af nye kardiologer?
De første 2 hold af nye speciallæger i Kardiologi efter den nye 2004 ordning er nu blevet udklækket. Mange har måske været skeptiske over for den nye uddannelse, men mit personlige indtryk er, at de nye kardiologer har fået en god uddannelse og fuldt ud er på højde med os andre. FYC’s spørgeskema undersøgelser har vist, at YL også selv generelt er tilfredse med uddannelsen. Visse regionale forskelle synes også at være mindsket efter en målrettet indsats. Der er nok behov for en vis ro og stabilitet på uddannelsesområdet. Et hav af overgangsordninger vil give anledning til mange frustrationer blandt YL. Der vil der være mere eller mindre kontroversielle problemstillinger, som bør afklares i fremtiden:
1. Bliver kompetencevurderingerne anvendt på sufficient vis i det daglige? Er der behov for omstramning eller skal man sadle helt om i erkendelse af, at tingene måske ikke fungerer efter hensigten. Der har været fortalere for en specialisteksamen, som dog overvejende vil teste teoretiske færdigheder.
2. Har hoveduddannelseforløbene den optimale sammensætning. De fleste forløb er sammensat af 2 års ansættelse på funktionsbærende enhed (FBE), derefter 2 på højtspecialiseret enhed (HSE) og afsluttes med det sidste år på den funktionsbærende enhed igen. Med risiko for beskyldninger om centerarrogance, kan man stille spørgsmålstegn ved om uddannelsen vil blive bedre ved at være sammensat af 2 år på FBE og derefter 3 år på HSE. Visse af forløbene er allerede sammensat på denne måde i uddannelsesregion Nord. Man må overveje at spørge nyuddannede læger om deres vurdering.
Videre diskussion af disse problemstillinger lægges nu trygt i hænderne på den kommende nye formand for uddannelsesudvalget.
Hans Eiskjær
