-klik her- for at komme tilbage til forsiden
Sekretariat/Secretariat:
Att. Hanne Kiesow
Hauser Plads 10, 2
1127 København K
Tel. 33 91 79 60
Fax 33 91 79 64
dcs@dadlnet.dk
webmaster@cardio.dk

Vis printvenlig version

Gør www.cardio.dk til startside

DCS arbejdsgruppe vedr. Præventiv Kardiologi og Rehabilitering

Fusion af to tidligere arbejdsgrupper: "Præventiv Kardiologi" samt "Hjerterehabilitering og arbejds-ekg"


Nucleus 2009/10:

Formand: Kristian Korsgaard Thomsen, Kristian.Thomsen@svs.regionsyddanmark.dk

Næstformand: Ole May, hecom@ringamt.dk  

Michael Hecht Olsen (Nukleus for hypertension)

Erik Berg Schmidt (Nukleus for dyslipidæmi)

Dorthe Husum (Nukleus for rehab og sekundær prævention)

Per Hildebrandt (Nukleus for diabetes og hjertesygdom)

Jens Rokkedal (Nukleus for Sportskardiologi og arbejdsfys. metoder)

Ulla Overgaard Andersen (Nukleus for primær prevention)

Hanne Rasmusen (National koordinator for forebyggelse af CVD)




Referat fra arbejdsgruppemøde
torsdag d. 26. februar 2009


Deltagere:

Ann-Dorthe Zwisler

Ulla Andersen

Dorte Husum

Eva Prescott

Ann Bovin

Regina Eichhorst


Løst struktureret møde afholdt i forlængelse af Rehabiliteringsmødet på Radisson SAS HC Andersens Hotel, Odense.


1. Referat godkendt


2. Dagsorden godkendt


3. Referent: Hanne Rasmusen


4. Evaluering af hjerterehabiliteringsmøde: Alle var enige om at dagens møde var en stor succes. En stor tak til Ann-Dorthe Zwisler og Dorte Husum for deres store arbejde. Der var enighed om at gentage succesen om et år evt. med opdeling af mødet i fagspecifikke grupper om eftermiddagen. Vi stiler mod at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal planlægge og arrangere næste rehabiliteringsmøde.


5. Nyt fra de europæiske arbejdsgrupper: Ann-Dorte Zwisler fortalte at de holder et strategimøde om en måned hvorunder der også skal opnås enighed om indikatorer for fælles registrering af hjerterehabilitering. Mere om dette ved næste møde. Eva Prescott indgår i program komitéen for Europrevent kongressen: der var i år 10 danske abstracts som alle var af høj kvalitet. Kvaliteten af abstracts stigende, acceptraten nu 65%. Europrevent holdes i 2010 i Prag. ADZ foreslog vi overvejer at byde ind.


6. Evt. Ved næste møde går formanden af og der skal vælges en ny. Interesserede til at overtage posten må meget gerne melde sig inden næste møde. Tema for næste møde er kvalitetssikring af hjerterehabilitering.

Der blev udtrykt bekymring over at der i visse regioner er nedsat arbejdsgrupper vedr. kronikermodellen samt at der er eksempler på at disse arbejdsgrupper har divergerende interesser i forhold til de regionale anbefalinger fra forløbsplanerne.


Næste møde ifm. DCS Årsmøde 2. maj 2009.

Hanne Rasmusen



Referat af arbejdsgruppemøde d 21. august 2008.


Tilstede er: Bodil Ørkild, Eva Prescott, Hanne Rasmusen, Marianne Frederiksen, Lars Juul, Annette Sjøl (ordstyrer), Bo Christensen og Ulla Overgaard Andersen (referent).


Vedr. næste møde: se bunden af dette notat.


Pkt. 2. Sidste referat er godkendt


Pkt. 3. Dagsorden er godkendt. Dog må punkt 6 udgå, da Dorthe ikke kommer.


Pkt. 5. Holdningspapir om fysisk træning af hjertepatienter er diskuteret med hovedvægt på flg. 2 punkter:

Arbejdstest: Vi fastholder symptomlimiteret arbejdstest før og efter træning. Dels for at kunne dokumentere effekt af træning. Dels har det betydning for udarbejdelse af genoptræningsplan.

Varighed af træning (IHD): De studier, der er udført, er gennemgået. Metaanalysen konkluderer at der ikke er forskel på 6 og 12 ugers træning. Det kan dog dokumenteres at evidenstyngden er på 11-12 uger. Derfor imødekommes den kritik, der har været rejst i arbejdsgruppen imod konklusionen i metaanalysen. Vores konklusion bliver således ca 12 ugers træning, men med den tilføjelse at der skal gøres en individuel vurdering, således at en veltrænet patient med et lille infarkt kan få et kortere tilbud. På den anden side skal der i hospitalssystemet være plads til et udvidet tilbud i de områder, hvor der ikke er udbygget kommunale træningstilbud. Holdningspapiret vil blive fremlagt til diskussion ved efterårsmødet 4. november.


Pkt. 6. Der mangler oplysninger fra region Hovedstaden, men vi har ikke et præcist overblik over, hvor der mangler oplysninger. Eva vil forsøge at få oplysninger fra dem, der mangler. Pga. Dorthes afbud kan emnet ikke uddybes yderligere. Undersøgelsen skal fremlægges på et strategimøde i DCS.


Pkt. 7. Der er gode svenske databaser, som fungerer på frivillig basis. Hanne Rasmusen vil komme med et oplæg til strategimødet.


Pkt. 8. Der er kommet nye europæiske guidelines for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom. På basis af disse er en dansk udgave under udarbejdelse i form af et resume med vigtigste ændringer tilpasset dansk konsensus i en tværfaglig arbejdsgruppe: ’Ændringer i kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 2003-7’. Det er udarbejdet ved repræsentanter fra flere forskellige kliniske selskaber. Mål for total kolesterol og LDL værdier diskuteres, der afventes endelig konsensus fra øvrige selskaber. Guidelines vil blive diskuteret ved efterårsmødet 4. november.


Pkt. 9. Der er oprettet flere sportskardiologiske klinikker. D. 21.10 er der på Gentofte Sygehus et PR-møde om sportskardiologi. Mulighed for sportskardiologisk kursus samt fagligt møde for sportskardiologiske klinikker diskuteres. Lars vil arbejde videre med dette.


Pkt. 10. Udsættes til efter kongressen.


Pkt. 11. Justering af emner og afsat tid diskuteres.


Pkt. 12. Eventuelt: Pfizer vil gerne sponsorere et landsmøde for rehabiliteringsinteresserede læger. Marianne og Hanne vil følge op på dette.


NB!!!!! Næste møde: 20.11. Tidspunktet er diskuteret: kl 16.00 er mere passende af hensyn til transporttid og arbejdstid. Det aftales, at hvis der er tilmeldt 50% jyder og fynboere til næste møde, kan det afholdes i Odense. Bindende tilmelding til Hanne.


 

Referat af mødet i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi den 10. maj 2008.

Tilstede var:

Mogens Lytken Larsen

Christian Kinzer

Susanne Volquartz

Anne Merete Boas Soja: soja@dadlnet.dk

Jørgen Fischer Hansen

Ann Bovin: annbovin@postcybercity.dk

Ole May: HECOM@ringamt.dk

Jens Rokkedal: jenr@glo.regionh.dk

Jens Christian Toft: JCT@regionsjælland.dk

Dorte Husum: DGH@regionsjaelland.dk

Marianne Frederiksen: marianne@hjertecafeen.dk

Jette Böttzaere: ovl04jb@as.aaa.dk

Jens Herman Jensen: jhj@post110tele.dk / jhj@dadlnet.dk

Karim Yasasov: karim_yafasov@hotmail.com

Karen Kaae Dodt: dodt@horsens.rm.dk

Per Hildebrandt: LIVGO@AS.AAA.dk

Ole Snorgaard

Eva Prescott

Hanne Rasmusen

Ulla Overgaard Andersen


Ordstyrer: Eva Prescott

Referent: Ulla Overgaard Andersen


Hanne Rasmusen: Status for året, der gik:

Af europæiske initiativer blev der nævnt: EuroPrevent kongressen, Fagtidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology and Rehabilitation samt et europæisk studie Eurospire.


Formandens opgave som national koordinator for CVD prævention blev gennemgået.


Af danske initiativer blev der nævnt: Holdningspapir om fysisk genoptræning, en spørgeskemaundersøgelse om rehabilitering i Danmark, den danske diabetesrapport samt starten på sportskardiologiske klinikker flere steder i Danmark. Et ønske om fælles retningslinjer samt national database vil blive imødekommet med et møde efter sommerferien med indkaldelse fra Lars Juel Andersen og Hanne Rasmusen.


Hanne Rasmusen gennemgik kort holdningspapiret om fysisk træning af hjertepatienter samt lovgrundlaget herfor. Der er i holdningspapiret skelnet mellem fysisk træning og rehabilitering som den samlede pakke, hvoraf et af elementerne er fysisk træning.


Jens Hermann fortalte om erfaringer fra Region Midt. Her har man oprettet tværfaglige kronikergrupper. Og heriblandt en hjerte-kronikergruppe, som i første omgang har fokusområdet AKS. Det er et stort problem i denne gruppe at få økonomi til fysisk træning.


Dorte Husum fortalte om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse: ”Hjerterehabilitering i de danske regioner”. Den er lavet med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Er der en lige linie fra evidens til det der rent faktisk foregår?” Der var underspørgsmål som: ”Strukturreformen – har den taget ved lære af evidensgrundlaget?” og ”Er kardiologerne blevet hørt?”


Diskussion:

P.gr.a. tidsnød blev der en samlet diskussion af alle emner. Herunder blev der sat spørgsmålstegn ved længden af træningsperioden på hospital idet Cochranerapporten kan tolkes på flere måder. Der blev nedsat en ad hoc gruppe til dette spørgsmål (Eva Prescott, Hanne Rasmusen, Jens Rokkedal og Ole May). Kommentarer og ændringsforslag til holdningspapirer kan fremsendes til Hanne Rasmusen senest den 30. maj.


Marianne Frederiksen pointerede at rehabilitering altid bør være et led i en samlet AKS-pakke.


Valg af formand og sekretær: Der var ikke indkommet navne til disse poster og Hanne og Eva indvilligede i at fortsætte et år mere. De er så på valg igen næste år.


Udskiftning af nukleusmedlemmer:

Ulla Overgaard Andersen – Kardiovasculær epidemiologi

Ole May, Dorte Husum og Annette Sjøl – Rehabilitering

Jens Rokkedal - sportskardiologi


Referent: Ulla Overgaard Andersen


 

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering. Slagelse den 28. november 2007.

 

Deltagere:

Dorte Husum (DH), Jens Herman Jensen (JH), Hanne Rasmusen (HR), Bo Christensen (BC),  Jens Toft (JT), Carl Gustav Dahlstrøm (CD), Ann Dorte Zwisler (ADZ) og Eva Prescott (EP)


Dagsorden:

1)       Velkomst – DH, Slagelse Sygehus                

2)       Godkendelse af referat for sidste møde - HR, Frederiksberg Hospital    

3)       Erfaringer fra Region Midt – JH, Silkeborg Sygehus.

4)       Region ct kommune efter strukturreformen. hvor kodes hvad?. Hvem skal gøre hvad? -  ADZ Rigshospitalet/ Holbæk Sygehus

5)       Erfaringer fra Frederiksberg hospital og Kommune -  HR, Frederiksberg Hospital

6)       Rehabilitering i regionerne lige nu. baseret på de udsendte spøgeskemaer. – DH,  Slagelse Sygehus

7)       Stormøde om emnet i foråret? planlægning? - DH+ HR + alle.

8)       EVT. - HR. 


Ad 1:

DH bød velkommen til de fine lokaler lidt forsinket p.g.a. vanskelig transport til Slagelse i bil. Referenten beklager igen.


Ad 2:

Udeladt p.g.a. tidsnød.


Ad 3:

JH redegjorde for struktur i Region Midt, hvor man har nedsat et HR (HjerteRehabilitering) udvalg med JH som formand til at koordinere HR i regionen. JH gav udtryk for nogen frustration i forbindelse med bl.a. at indsamle oplysninger fra regionens kardiologiske afdelinger. Bedst fungerende synes Herning- Ringkøbing, Tarm-Holstebro at være med Ole May som ankerperson. Det er JH’s indtryk at ansvaret for HR ikke er fastlagt alle steder og det er årsagen til at koordination og indsamling af information er særdeles vanskelig. Om der alligevel er velfungerende hjerterehabilitering er ikke muligt at afgøre.

Der gås ikke her i detaljer med de indsamlede oplysninger. En pointe var, at strukturreformen ikke synes at have betydet en reduktion af tilbud om hjerterehabilitering i regionen, snarere tværtimod. JH har dannet sig overblik over HR-ansvarlige på regionens hospitaler og vil fremover formentlig kontakte dem på anden måde end ved e-mail.


Ad 4: 

ADZ gav et glimrende overblik over særlig lovgrundlaget for hjerterehailitering efter strukturreformen samt for DRG-takster. Man kan fremhæve flg.
Det økonomiske ansvar for hjerterehabilitering ligger hos kommunen. En forudsætning er at der ved udskrivelse/henvisning til rehabilitering udarbejdes en genoptræningsplan.

Det ligger i lovteksten klart at specialiseret genoptræning hører til på sygehuse.  Betegnelsen genoptræning er et problem idet der i kardiologisk sammenhæng er tale om integreret hjerterehabilitering og ikke kun fysisk genoptræning.


Ad 5:

HR redegjorde for et samarbejde mellem Frederiksberg kommune og kardiologisk afd., Frederiksberg Hospital om at lægge rehabilitering af lav-risiko patienter ud til kommunens sundhedscenter. Modellen forudsætter  uddannelse af personalet i sundhedscentret, visitation ved læge på kardiologisk afdeling og løbende evaluering af effekten/kvaliteten. Målgruppen omfatter alle patienter med dokumenteret iskæmisk hjertesygdom og bevaret LVEF.

 

Ad 6:

DH gav i lighed med JH udtryk for frustration over problemerne i at indsamle oplysninger om rehabilitering. DH fremlagte oplysninger fra Region Sjælland og Region Syd. Der vil heller ikke her blive gået i detaljer med disse oplysninger. Hovedindtrykket var at hjerterehabilitering er godt organiseret i Region Syd, hvor strukturreformen også synes at have medført tilførsel af ressourcer til hjerterehabilitering. I Region Sjælland er man derimod i den uheldige situation at man på et – så vidt man kan vurdere - usikkert grundlag har valgt at reducere ressourcerne til hjerterehabilitering i hospitalsregi.

DH vil fortsat indsamle oplysninger om rehabilitering fra egen region men det blev aftalt at vi fastholder strukturen med én person i hver region, som er ansvarlig for fortsat indsamling af oplysninger. Der var ikke tilstrækkelige oplysninger fra de øvrige regioner.


Ad 7: Ved mødet blev der enighed om at der er brug for et skrift i DCS-regi som fastlægger evidensgrundlaget for hjerterehabilitering, anviser hvordan hjerterehabilitering bør udføres, definerer hvilke forudsætninger, der bør være opfyldt for at udføre hjerterehabilitering udenfor tværfagligt hospitalsmiljø og også redegør for lovgrundlaget for hjerterehabilitering efter strukturreformen. Det var opfattelsen på mødet, at der er behov for en sådan gennemgang af evidens og praktisk afklaring, som kardiologer, som har ansvaret for tilrettelæggelsen af hjerterehabilitering lokalt, kan støtte sig til.  

Man vil snarest kontakte DCS’ bestyrelse m.h.p. mandat. Tidligere planlagt position paper vedr. fysisk træning af hjertesvigt vurderes at kunne indgå i en sådan rapport. En effektiv arbejdsgruppe bør arbejde hurtigt med det mål at der foreligger en rapport til godkendelse inden årsmødet i maj. De, der er interesserede i at indgå i arbejdet opfordres til at kontakte HR.


Ad 8: Udgik p.g.a. fremskreden tid. HR ville have diskuteret fremtidig national koordinator i forhold til ESC efter Troels Thomsen er gået af, som tidligere rundsendt. HR har ikke modtaget interessetilkendegivelser. Interesserede opfordres til at henvende sig indenfor 1 uge. Ellers vil HR gerne påtage sig opgaven.


Nyt møde i arbejdsgruppen blev ikke aftalt. 

Der takkes for den fine forplejning.


Ref: EP




Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering
DCS årsmøde den 1.6.07

Deltagere:

Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen (LJA), Dorte Husum (DH), Jens Herman Jensen (JH), Karen Dodt (KD), Ulla Overgård Andersen (UA), Karim Yafasov (KY), Jamal Hanash (JH), Jette Bøttzaun (JB), Peter Schnohr (PS), Eva Prescott (EP)

Afbud:

Bo Christensen, Ann Dorte Zwisler, Troels Thomsen, Anette Sjøl, Per Hildebrandt, Hanne Rasmusen.

Dagsorden:

  1. Formandens beretning (v/EP, Hanne Rasmusen forhindret)
  2. Bo Christensen (Primær forebyggelse og almen praksis)
  3. Anette Sjøl, Ann Dorte Zwisler & Mogens Lytken Larsen (Rehabilitering og sekundær intervention)
  4. Hans Mickley (Arbejds EKG og non-invasive undersøgelser)
  5. Lars Juel Andersen (Sportsmedicin)
  6. Per Hildebrandt (Diabetes og hjertekarsygdom)
  7. Rolf Steffensen (Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe)
  8. Troels Thomsen (Kardiovaskulær epidemiologi)
  9. Forslag til aktiviteter i arbejdsgruppen
  10. Evt.

Ad 1.

Rapporten vedr. screening af idrætsudøvere mhp forebyggelse af SCD blev fremlagt ved sidste årsmøde og er godkendt af DCS. Generelt godt modtaget i DK. Ved EuroPrevent mødet i Madrid april ’07, hvor arbejdsgruppen bag den europæiske anbefaling var samlet, blev der ikke lagt op til diskussion af hvorvidt der skal screenes, men kun hvordan, der skal screenes. LJA og EP fremførte den danske rapports konklusioner og der blev fra flere side ønsket en engelsk version. Man kunne overveje at søge penge til at få rapporten oversat. Mere hensigtsmæssigt vil formentlig være en artikel i EHJ/EJPCR. De tilstedeværende deltagere i arbejdsgruppen vil (igen) overveje det.

Fysisk træning af CHF-patienter. Mødet i april på RH med Vivianne Conraads og Volker Adams var en succes målt i indlæggenes kvalitet og antallet af deltagere. Der er i forbindelse med mødet givet udtryk for et behov for retningslinier for træning af hjertesvigtpatienter, hvilket ikke er med i den nye hjertesvigtrapport. Som opfølgning har vores arbejdsgruppe sammen med arbejdsgruppen vedr. hjerteinsufficiens kontaktet DCS’ bestyrelse og fået mandat til at udarbejde et holdningspapir om fysisk træning og hjertesvigt. I arbejdet skal indgå 3 personer fra hver af de 2 arbejdsgrupper. Et antal personer er foreslået og det vil blive nærmere aftalt. Første møde holdes 21. juni kl. 15.15 i København.

Behandlingsvejledningen vedr. forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom er blevet opdateret og de non-farmakologiske aspekter er blevet fremhævet. Nye ESC-guidelines vedr. Prevention of CArdiovascular Disease forventes at komme til september. Iflg. MLL har oversættelsen af den sidste udgave været en succes, hvorfor MLL, evt med TT og flere, planlægger at oversætte den nye version.

HR har sammen med LJA planlagt lørdagens session på årsmødet vedr. sportskardiologi.

I øvrigt har en stor del af formandens og arbejdsgruppens aktivitet omhandlet hjerterehabilitering efter strukturreformen, jf. bl.a. HR’s indlæg i CF. Se diskussionen nedenfor.

En del nukleusmedlemmer var forhindret i at komme til mødet. De har meddelt flg. (summarisk):

 

Ad 2.

Bo Christensen (Primær forebyggelse og almen praksis): Er involveret i et projekt gennem Den Almenmedicinske Kvalitets Enhed, som skal udarbejde fælles indikatorer for opfølgning af alle patienter med manifest hjertekarsygdom. Der vil være repræsentation fra DCS (og Karkirurgisk og Neurologisk selskab) m.h.p. udarbejdelse af fælles indikatorer for disse sygdomsgrupper. MLL kunne supplere med at en sådan kvalitetsindikator kan give et stort løft til opfølgningen af disse patienter, og der arbejdes med at det bliver takserede ydelser for praktiserende læger.


Ad 3.

Ann Dorte Zwisler (medlem af EACPR-working group on Cardiac Rehabilitation): Man planlægger i aug/sep 07 en undersøgelse af udbredelse og indhold af hjerterehabilitering i Europa på nationalt plan. I DK vil der skulle udpeges et antal kontaktpersoner. Hvordan fyldestgørende informationen mest hensigtsmæssigt indsamles må diskuteres – se også nedenstående diskussion af planlægning af møde om emnet.

ADZ gør opmærksom på at ESC core curriculum for forebyggelse og rehabilitering vil blive revideret i løbet af efteråret. Foreslår at vi følger op i forhold til kompetence-listen for hoveduddannelse i kardiologi. Det blev igen diskuteret at det kunne være hensigtsmæssigt at styrke rehabilitering generelt f.eks. via hoveduddannelsen, hvor præventiv kardiologi og rehabilitering kun har 1 kursusdag (trods indvendinger fra arbejdsgruppen). Endelig startes der i efteråret revidering af de europæiske retningslinier for hjerterehabilitering.

MLL: Hjerteforeningen har sammen med Netværk for forebyggende sygehuse, repræsentanter for DCS og regionerne udarbejdet rapport vedr. rehabilitering af hjertepatienter efter strukturreformen. Man fastholder at evidens vedr. rehabilitering er fra hospitalsregi. Udlægger man rehabilitering til andre bør det forudsættes, at en række forhold er opfyldt.

Der fulgte en længere diskussion af organiseringen af rehabiliteringen. JHJ fortalte at man i region midt prøver at skabe fælles fodslag. JHJ er udpeget som ansvarlig for hjerterehabilitering i regionen. En tanke er at man ikke skal kæmpe mellem hospitaler/regioner og kommuner om midler men bør benytte lejligheden til at opruste såvel fase 2 (hospitalsregi) som fase 3 (kommunalt). Benytter man Herning-modellen kan man beregne ca 6000 kr pr patientforløb x 2000 AMI’er, svarende til en årlig udgift på 12 mill kr til hjerterehabilitering i region midt. DH fortalte om problemer ved organisationen i Slagelse.

Man vil arbejde videre med at koordinere organisering af rehabilitering i et arbejdsgruppemøde med repræsentanter for alle regionerne. Kan evt. koordineres med planerne om at kortlægge rehabiliteringsindsatsen nationalt, jvf ovenfor (ADZ). DH, MF og JHJ vil organisere dette møde.


Ad 4.

Hans Mickley ikke tilstede.


Ad 5.

LJA: På Gentofte arbejder man på at organisere udredning af sportskardiologiske problemstillinger.


Ad 6.

Per Hildebrandt (PH) (Diabetes): Der er nedsat en gruppe med deltagere fra DCS (Hans Erik Bødtker, Kenneth Egstrup, Mette Marie Madsen (lægelig sekretær), AS, Ida Gustafsson, Soja? og PH) samt Dansk Endokrinologisk Selskab, som skal udarbejde nye guidelines om diabetes og hjertesygdom. 


Ad 7.

Rolf Steffensen: DCS’ repræsentation I Hjertefølgegruppen er reduceret fra 4 til 3. Af forskellige hensyn er arbejdsgruppens repræsentant ikke længere medlem, hvilket vi beklager.


Ad 8.

Troels Thomsen (Kardiovaskulær epidemiologi): EACPR’s kongres EuroPrevent er netop afholdt i Madrid  med 800 deltagere (EACPR har 1400 medlemmer). Kongressen var relativt velorganiseret og udbytterig. Næste årskongres holdes i Paris 1-3. maj 2008 med fokus på diabetes, hypertension og lipider.

EACPR har underskrevet det såkaldte European Heart Health Charter, som er et dokument udarbejdet af ESC og European Heart Network i samarbejde med den Europæiske kommission og WHO. Formålet med denne charter er ’To reduce substantially the burden of cardiovascular disease in the EU and WHO European Region and to reduce inequities and inequalities in disease burden within and between countries’.

EACPR’s tidsskrift European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation har impact factor på 2,33 og rejection-rate på omkring 85%. Det er blevet et godt tidsskrift.


Ad 9:

Affødt af de planlagte guidelines for diabetes og hjertesygdom var der interesse for at afholde et møde i DCS’regi om metabolisk syndrom. AS og evt .andre fra arbejdsgruppen omkring retningslinierne vil stå for det.


10. Evt:

En del har ikke modtaget e-mails. Maillisten blev opdateret.


Næste møder i arbejdsgruppen:

22 august og 26. november.


Ref: EP & MF




Referat fra møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering Torsdag d. 28. februar 2007.

Referent: Eva Prescott

Deltagere i mødet: Hanne Rasmusen (HR), Lars Juel Andersen (LJ), Ulla Overgaard Andersen (UA), Troels Thomsen (TT) og Eva Prescott (EP)

1. Ad sidste referat: Godkendt.

2. Siden sidst:
Status Hjemmesiden: Ann Dorthe Zwisler havde lavet oversigt over mulig fordeling af arbejdsopgaver. Der var ved mødet enighed om at hjemmesiden bør indeholde: 1. Kort formålsbeskrivelse (ansvarlig HR), 2. Oversigt over medlemmer af Nukleus (AZ), 3. referater fra møder (EP), 4 Link til EACPR aktiviteter (TT). Øvrigt indhold er op til medlemmers tid & lyst. Det er den fælles erfaring at udnyttelsen af den type hjemmeside ikke står mål med besværet med at opdatere den og vi har jo alle travlt….Det kunne være rart med en statistik fra webmaster vedr. brug af hjemmesiden.
Status fællesmøde med hjerteinsufficiens gruppen: Mødet afholdes d. 11. April 2007 kl. 17:00-20:30 på Rigshospitalet. Program vedhæftet. Mødet annonceres bl.a. i CF, via netværk for hjertesvigtklinikker, og vil blive udsendt til kardiologiske afdelinger i østdanmark. Læsere af dette referat opfordres til at gøre kolleger bekendt med mødet. Ann Dorthe Zwisler er ankerperson.
Status session: Sportskardiologi: HR er kommet langt med at arrangere programmet for sessionen på DCS’ årsmøde om lørdagen kl 11-12.30, uden konkurrence for andre sessioner. International foredragsholder er dr. McKenna fra London. HR og LJ står for fortsat planlægning.
Nyt fra DCS bestyrelse v HR: Intet at berette
Nye emner til fremtidige møder: Annette Sjøl har foreslået at vi tager HIV-behandling og hjertesygdom op, og opfordres til at arbejde videre med emnet.

3. Gennemgang og godkendelse af reviderede behandlingsvejledninger: Per Hildebrandt, HR og EP har revideret behandlingsvejledningen vedr. forebyggelse af hjertesygdom. Den er vedhæftet. Væsentligste ændringer er at livsstilsændring indtager en mere fremtrædende plads og at der er indføjet et kort afsnit om diabetikere. Kommentar/godkendelse til eva@prescott.dk snarest.

4. Indlæg til CF om hjerterehabilitering og regionerne: HR håber at få tid snart.

5. Evt:
TT fremlagde resultater fra EUROACTION. Væsentligt i interventionen er at den inddrager partner. Resultaterne er overbevisende, men for hospitalsdelen synes interventionen at være tæt på den intervention der i forvejen anbefales i DK. Der kunne være stort potentiale i at udbrede interventionen i praksis-delen. For detaljer henvises til www.escardio.org/euroaction.
TT anbefalede at alle arbejdsgruppens medlemmer indmelder sig i EACPR (European Association for Cardiovascular Prevention and Rehabilitation) http://www.escardio.org/bodies/associations/EACPR/Membership.htm. Medlemskab af ESC kræves ikke, blot af DCS. Medlemskab afspejler arbejdsgruppen og giver adgang til nyhedsmails, stemmeret, m.m. Associationens tidsskrift, European Journal of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation (EJCPR), har stor fremgang og accepterer nu kun 10% af tilsendte artikler. Medlemmer opfordres til at benytte det.
TT og Ann Dorte Zwisler, medlemmer af nucleus for hhv ’Epidemiology & Public Health’ og ’Cardiac Rehabilitation’ under EACPR har deltaget i et visionsmøde i Paris. I Rehabiliteringssektionen planlægger man en større kortlægning af hjerterehabiliteringsindasatsen i Europa på hhv nationalt plan og i forhold til aktuelle tilbud i de enkelte lande. Man vil igangsætte standardisering af uddannelse og akkreditering og hjemmesiden (EACPR’s) vil søges bedre udnyttet i forhold til hjerterehabilitering. Referat af mødet v/TT vil sendes til CF.
TT oplyste at der kommer nyt europæiske guidelines vedr. forebyggelse i september.

NÆSTE MØDE UNDER DCS’ ÅRSMØDE FREDAG D 1.JUNI 8.30-9.30.



Referat fra møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering Torsdag d. 12. oktober 2006.

Emne: Sikring af kvaliteten i hjertepatienters rehabilitering efter regionsdannelsen

Referent: Mogens Lytken Larsen og Hanne Rasmusen

Deltagere i mødet: Ann Dorthe Zwisler, Marianne Frederiksen, Anette Sjøl, Eva Prescott, Rolf Steffensen, Mogens Lytken Larsen, Bodil Ørkild og Hanne Rasmusen

Rapporten om screening af idrætsudøvere er nu godkendt af bestyrelsen og forventes udsendt med næste nummer af Cardiologisk Forum (CF). Eva Prescott har på arbejdsgruppens vegne skrevet et responsum om konklusionen i den danske rapport til European Heart Journal. Det er accepteret men afventer svar fra den europæiske gruppe før publikation. Arbejdsgruppen opfordrede i forlængelse af rapporten til forskning indenfor området, hvilket har medført to forslag til ph.d. studier om årsager til pludselig død blandt idrætsudøvere.

Der er fra DCS sendt flere høringrapporter til arbejdsgruppen, hvor man ønsker gruppens kommentarer om så forskelligartede emner som: genoptræningsplaner, tilskud til lipidsænkende lægemidler (svar inden 1. december til DCS) og natarbejde (svar inden 15. november). Svar på de enkelte rapporter udfærdiges af relevante nukleusmedlemmer. Forslag til svar på lipidsænkende midler og betydningen af natarbejde og hjertekarsygdom udarbejdes af Mogens Lytken Larsen og fremsendes til medlemmer af nucleus. Det besluttes at arbejdsgruppens formand fremsender fremtidige rapporter til alle nukleusmedlemmer, så alle, der har lyst, kan bidrage.

I forbindelse med DCS strategikonferencen i september var der i bestyrelse en meget positiv holdning til en session om sportskardiologi til næste årsmøde. Der kommer endeligt svar efter næste bestyrelsesmøde i november. Anker personer på et evt. møde er: Lars Juel Andersen og Hanne Rasmusen.

Der er enighed om at arbejdsgruppens hjemmeside under cardio.dk kan udnyttes endnu bedre. Ann Dorthe Zwisler og Marianne Frederiksen tilbyder at fungere som web-ansvarlige og vil sørge for at holde os orienteret. Arbejdsgruppens medlemmer opfordres til at holde de web-ansvarlige orienteret om evt. nye store studier, konferencer m.m.. Alle arbejdsgruppens referater lægges fortsat ud på hjemmesiden og DCS bestyrelse holdes fremover orienteret gennem Hans Erik Bødker, der er ansvarlig for DCSs kontakt til arbejdsgrupperne.

DCSs arbejdsgruppe vedr. hjerteinsufficiensgruppen vil gerne være med til at organisere et fælles møde om rehabilitering af hjertepatienter efter regionsdannelsen til foråret. Ankerpersoner fra Hjerteinsufficiensgruppen er Lars Videbæk og Merete Heitmann. Fra vores arbejdsgruppe vælges Mogens Lytken Larsen, Ann Dorthe Zwisler og Eva Prescott.

Ann-Dorthe Zwisler gennemgik den nyligt offentliggjorte MTV rapport om hjerterehabilitering. Rapportens konkluderer bl.a. at hjertepatienter gerne vil deltage i rehabilitering, og at rehabilitering betaler sig, også økonomisk. Det tager imidlertid tid at etablere en tværfaglig organisation, der kan varetage opgaven.

Sundhedsøkonom Anne Kolbye gennemgik de sundhedsøkonomiske aspekter og den aktuelle prioritering i regioner og kommuner i relation til strukturreformen. Det fremgik klart, at regionsdannelsen kommer til at betyde ganske store økonomiske omlægninger med risiko for at den ambulante behandling/rehabilitering kan blive vanskelig at gennemføre.

Mogens Lytken Larsen oplyste om en ny tværfaglig arbejdsgruppe mellem DCS, Netværk af Forebygende sygehuse, Hjerteforeningen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til sikring af hjertepatienters rehabilitering efter regionsdannelsen, og bidrage med konkret viden, erfaringer og ideer til indholdet af materiale til understøttelse af sundhedsaftaler på hjerterehabiliteringsområdet.

På baggrund af dagens møde vil arbejdsgruppen tage initiativ til et indlæg i CF med det formål at orientere danske kardiologer om status for sundhedsaftalerne i de forskellige regioner og opfordre ledende kardiologiske overlæger og klinikchefer til at søge indflydelse på de kommende forhandlinger, således at fase 2 rehabilitering fastholdes under kardiologisk overvågning og om muligt i hospitalsregi.

Næste møde i arbejdsgruppen er 14. december kl. 15.15. Lokalisation og program følger senere.



Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering
DCS årsmøde den 5.5.06

Dagsorden:
1 Fremtidige arbejdsopgaver indenfor indsatsområderne:
1 Kardiovaskulær epidemiologi (Troels Thomsen)
2 Primær forebyggelse og almen praksis (Bo Christensen)
3. Rehabilitering og sekundær intervention (Mogens Lytken Larsen)
4. Arbejds EKG og non-invasive undersøgelser (Hans Mickley)
5. Sportsmedicin (Lars Juel Andersen)
6. Diabetes og hjertekarsygdom (Per Hildebrandt)
7. Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe (Rolf Steffensen)
2 .Møde i efteråret

Ad 1.
1.
Troels Thomsen sidder som national koordinator for forebyggelse af hjertekarsygdom i ESC. Han fortalte at det går strygende for ESCs relativt nye tidsskrift Journal of Cardiovascular Rehabilitation and Prevention. Tidsskriftet har stor tilgang af videnskabelige arbejder og har opnået en Impact Factor på 3.0. Kongressen for det nystartede European Association for Cardiovascular Rehabilitation and Prevention afholdes i Athen i maj og til næste år i Madrid.
Danmark deltager i almen praksis delen af det Europæiske studie EuroAction, hvor man afprøver livsstilsintervention via en sygeplejerske.
Heartscore, som er en videreudvikling af det danske PreCard program tilpasset de enkelte lande i Europa, fungerer nu med database i HeartHouse i Nice hvorfra man med fuld beskyttelse af egne data kan køre programmet. Programmet benyttes i primær forebyggelse, og forløberen PRECARD bruges af omkring 20% af praktiserende læger i Danmark.
2. Bo Christensen kunne ikke være tilstede
3. Mogens Lutken Larsen fremlagde spændende, konfidentielle resultater fra DANAMI2 vedr. betydningen af rehabilitering.
4. Hans Mickley oplyste at arbejdsgruppen bag DCS’ rapporten: Arbejdsekg 2002, er opløst. Han efterlyste personer som ønsker at deltage i arbejdet med beskrivelse af arbejdstestens placering i den nationale behandlingsplan. Der fulgte en diskussion, hvor der fra flere sider fremstod et ønske om at være mere offensiv i brugen af arbejdsekg også for at sikre patienterne en bedre fysisk rehabilitering efter et infarkt.
5. Lars Juel Andersen gav en fin gennemgang af ’Sportshjertet’ og anbefalede at man i tråd med høringsrapportens anbefaling i DK samler kompetence til rådgivning af sportsfolk. Såvel ESC som AHA har udgivet gudelines.
6. Per Hildebrandt fremhævede undersøgelser der viser at risikoen/prognosen ved DM uden IHD er i samme størrelsesorden som risiko ved IHD. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom er forekomsten af hidtil uerkendt diabetes meget høj, denne sygdom fanges oftest kun ved OGTT, som formentlig bør anvendes mere udbredt.
7. Rolf Steffensen oplyste fra Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe, at man i gruppen endnu ikke har diskuteret placering af rehabilitering i forbindelse med udlægning af rehabilitering til kommunerne. Man fastholder konklusionen i Rehabiliteringsrapporten, som anbefaler at fase II rehabilitering bør foregå på sygehus.

Ad 2.
Man besluttede at planlægge et efterårsmøde omhandlende placering af kardiologisk rehabilitering i forbindelse med regionstrukturen og placering af træningscentre i kommunalt regi.



Referat fra fusionsmødet mellem arbejdsgrupperne Præventiv Kardiologi og Hjerterehabilitering 27. februar 2006


Tilstede: Per Hildebrandt, Ole Snorgaard, Hanne Rasmusen, Eva Prescott, Mogens Lytken Larsen, Bo Christensen.

(1) Fusion af arbejdsgrupperne

Ved sidste fællesmøde i forbindelse med årsmødet på Hotel Nyborg Strand vedtog de to arbejdsgrupper at fusionere i løbet af det næste år, og aktuelle møde blev afholdt for at nedlægge de to arbejdsgrupper og etablere den fælles arbejdsgruppe:

Præventiv Kardiologi og Rehabilitering

Formål:

At medvirke til yderligere udvikling inden for områderne kardiovaskulær epidemiologi, forebyggelse og rehabilitering.

At medvirke til planlægningen af uddannelsesprogrammer indenfor områderne kardiovaskulær forebyggelse og rehabilitering.

At medvirke til at fremme og udvikle professionelle standarder og guidelines i samarbejde med andre relevante arbejdsgrupper og videnskabelige selskaber.

At fremme og promovere forskningsinitiativer inden for områderne kardiovaskulær epidemiologi, forebyggelse og rehabilitering.

Organisation

Arbejdsgruppen udgøres af alle interesserede. Der dannes en nukleus på 5-8 medlemmer med formand og sekretær. Der etableres en række fokusområder, og til hvert fokus område knyttes en kontaktperson. Den tværfaglige arbejdsgruppe, der blev etableret under præventiv kardiologi bevares.

Nukleus etableres ved DCSs forårsmøder, formandskabet er to-årigt. Alle interesserede kan tilmelde sig arbejdsgruppens mailingliste, og i forbindelse med arbejdsgruppemøderne tilstræbes det at afholde mindst to møder årligt med tematisk indhold.

Fokus områder:

Kardiovaskulær epidemiologi

Primær forebyggelse og almen praksis

Rehabilitering og sekundær intervention

Arbejds EKG og non-invasive undersøgelser

Sportsmedicin

Diabetes og hjertekarsygdom

Medlem af Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe
(udpeges direkte af DCS bestyrelse)


(2) Ny Nukleus per 1. marts 2006

Hanne Rasmusen (formand)
Eva Prescott (sekretær)

Troels Thomsen (kardiovaskulær epidemiologi)
Bo Christensen (primær forebyggelse og almen praksis)
Anette Sjøl (rehabilitering og sekundær intervention)
Mogens Lytken Larsen (rehabilitering og sekundær intervention)
Hans Mickley (Arbejds EKG og non-invasive undersøgelser)
Lars Juel Andersen (Sportsmedicin)
Per Hildebrandt (diabetes og hjertekarsygdom)
Rolf Steffensen (Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe)

(3) Forårsmødet

Arbejdsgruppen har bidraget betydeligt til arbejdet med rapporten om screening af unge idrætsudøvere. Rapporten fremlægges på årsmødet. Desuden har arbejdsgruppen fået stillet to timer til rådighed (parallelt med øvrige arbejdsgrupper) under forårsmødet, og Hanne vil høre om kontaktpersonerne fra de enkelte fokusområder vil give et lille indlæg med status for aktuelle udfordringer.

(4) Næste Møde

Fredag den 5. maj kl. 8.30-10.30
Comwell Borupgaard, Snekkersten
DCS Årsmøde 2006