DCS lancerer ny hjemmeside

Dansk Cardiologisk Selskab lancerer i dag en helt ny version af vores hjemmeside cardio.dk.
Det første man vil bemærke er, at siden har gennemgået et gennemgribende redesign, men det underliggende system er også blevet udskiftet, og vi er i fuld gang med at migrere og reorganisere alt vores eksisterende indhold til den nye side. Vi håber derfor også at I vil bære over med, at visse af siderne endnu kan fremstår lidt kaotiske, eller indeholde indhold der ikke er up-to-date. Vi arbejder på højtryk for at få ryddet ud i dette.
Aktuelt er den visuelle overhaling den mest synlige forandring, men i løbet af året, vil vi gradvist introducere en række nye tiltag, der er gjort muligt med vores nye platform. Det drejer sig især om en række område, hvor selskabets aktive medlemmer kan bidrage med indhold til hjemmesiden, og arbejdsgrupper og udvalg i højere grad selv kan vedligeholde deres områder på hjemmesiden.
I løbet af foråret vil www.fyc.dk blive migreret til samme system, og få en tilsvarende visuel opdatering.
Vi håber at alle vil tage godt imod den nye hjemmeside, og ser frem til løbende at orientere om alle de nye funktioner.
Hvis du har forslag eller kommentarer til hjemmesiden, er du meget velkommen til at sende dem til: webmaster@cardio.dk