DCS søger ny Webmaster

Skrevet af Dan Eik HøfstenTorsdag, 31. oktober 2019 15:54

Er du medlem af DCS med flair for web og IT, og har du lyst til at bruge tid på at udvikle og vedligeholde DCS’ digitale platform, så kan det være dig vi leder efter, til at overtage rollen som selskabets Webmaster.

Som Webmaster har du først og fremmest ansvar for at vedligeholde selskabets hjemmeside www.cardio.dk, men vil også være ansvarlig for vedligeholdelse af selskabets øvrige digitale platforme og fremtidige initiativer.

Som Webmaster deltager du med observatørstatus ved selskabets bestyrelsesmøder, og er desuden født medlem af selskabets medieudvalg samt NBV udvalget, hvor du er ansvarlig for webredaktionen. Arbejdet som Webmaster fungerer i tæt samarbejde med såvel selskabets bestyrelse, sekretariat, udvalg og arbejdsgrupper, samt webmasteren for www.fyc.dk.

Til at starte med vil din væsentligste opgave være, i samarbejde med den nuværende Webmaster, at færdiggøre arbejdet med implementeringen af selskabets nye hjemmeside, og ansvarsopgaverne forventes derefter overleveret gradvist over en periode som I sammen vurderer varigheden af.

Erfaring med bl.a. HTML, JavaScript, PHP og MySQL vil være en klar fordel, men ikke en absolut forudsætning for at kunne varetage posten som Webmaster. Vores hjemmeside er baseret på CMS systemet Joomla, som det ligeledes kan være en fordel at kende.

Lønnen er i øjeblikket aftalt til arbejdsbetaling for 13 timer om måneden (timesats for reservelæger) efter overenskomsten mellem Yngre Læger og Danske Regioner, aktuelt pr. 1/10 2019 brutto kr. 4.342,00 pr. måned. Arbejdet og funktionen som webmaster udvikler sig dog løbende, og DCS’ Bestyrelse har ønske om input til, hvordan arbejdsopgaverne kan løses fremover.

Lønnen udbetales månedsvis bagud den 5. sidste hverdag i hver måned. Lønnen reguleres årligt pr. 1. april.

For at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte eksisterende Webmaster Dan Eik Høfsten på telefon 5194  5591 eller e-mail: webmaster@cardio.dk

Ansøgning fremsendes til DCS’ formand Henrik Steen Hansen, henrik.steen.hansen@rsyd.dk inden 25. november 2019.

Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK