NBV 2018 er online

I dag udkommer 2018 opdateringen af Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (NBV).
Vejledningen indeholder 40 kapitler omfattende stort set alle aspekter af diagnostik og behandling af hjertesygdomme i Danmark. Alle kapitlerne er blevet grundigt gennemgået af repræsentanter fra selskabets 12 arbejdsgrupper, og mange har undergået omfattende revision.
Det er samtidig den første udgave af NBV der udkommer på vores nye hjemmeside, og i den forbindelse har kapitlerne fået en omfattende typografisk modernisering, ligesom der er kommet nye funktioner, såsom en dynamisk indholdsfortegnelse med mere.
I forbindelse med udgivelsen af NBV 2018 er der også udviklet helt nye Apps til iOS og Android, som i skrivende stund afventer godkendelse hos Apple og Google, men forventes at blive tilgængelige meget snart.