4.1 Definition Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kronisk hjertesvigt. 4.2 Ætiologi

1.1 Definition Akut koronart syndrom (AKS) inddeles i: akut myokardieinfarkt ­(AMI) med ST-segment elevation i EKG (STEMI) uden ST-segment elevation i EKG (NSTEMI) ustabil angina pe

BaggrundKapitlet er en kortfattet opsummering af forholdene ved præhospital visitation, herunder differentialdiagnostiske overvejelser præhospitalt og i forbindelse med indlæggelse. Nedenfor beskrives visitation, anamneseoptagelse og relevant differentialdiagnostik for de væs

Dette kapitel omhandler behandling med antikoagulantia (AK-behandling), som beskrives i separate afsnit om direkte orale antikoagulantia (DOAK), vitamin K-antagonister (VKA) og lavmolekylære hepariner (LMH). 14.1 Indikationer for AK-behandling De specifikke kriterier for at stil

27.1 Definition og behandlingsmål I Danmark anbefales det at måle blodtrykket som uobserveret automatisk klinikblodtryk, døgn- og/eller hjemmeblodtryk. Definition og graduering af hypertension er anført i Tabel 27.1 og behandlingsmål

32.1 Generelle forhold DCS anbefaler systematiseret familieudredning ved en række arvelige eller mistænkt arvelige hjertesygdomme(Tabel 32.1).Nærværende kapitel omtaler kort de enkelte sygdomme samt forhold omkring henvisning, genetisk testning, klin

15.1 Definition Atrieflimren (AFLI): Supraventrikulær takyarytmi som er karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolarisationer og som en konsekvens heraf ophævet mekanisk atrial funktion. Diagnosen AFLI kan stilles, hvis 12-afledningers EKG viser AFLI eller enkelt aflednings

26.1 Generelt Patienter med diabetes har en alders-standardiseret overdødelighed, primært på grund af tidligt debuterende hjertekarsygdom (CVD) herunder aterosklerotisk hjertekarsygdom (ASCVD) Foruden iskæmisk hjertesygdom I

39.1 Anvendelse af diagnose- og procedurekoder i kardiologien Nedenfor beskrives hvordan et kardiologisk forløb og ydelse bedst registreres, så vi opnår en ensartet registrering og dermed det bedste grundlag for en fair fordeling af ressourcer til behandling af kardiologiske patienter.

28.1 Definition Gennemsnitlige værdier af lipider og lipoproteiner i befolkningen afhænger af alder og køn. Mål-værdi for plasma LDL (low density lipoprotein)-kolesterol afhænger af estimeret risiko for fremtidig kardiovaskulær sygdom.I Danmark anvendes en modificeretSCORE2&

37.1 Transthorakal ekkokardiografi (TTE) 37.1.1 Indledning Alle patienter skal have påmonteret elektrokardiogram (EKG) elektroder, så der ses et tydeligt EKG-signal med veldefinerede QRS-komplekser og hjerterytmen noteres (sinus rytme, atrieflimren, pacing, m.v.). Generelt bør

21.1 Skadefaktorer ved el-stød Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer: strømstyrke spænding kontaktfladens størrelse og tilstand (fugtig eller våd hud

35.1 NSAID og hjertesygdom Morten Schmidt, Bo Christensen 35.1.1 Baggrund NSAID hæmmer enzymet cyclooxygenase (COX), som har to isoenzymer (COX-1 og COX-2). NSAID anvendes for dets smertestillende og anti-inflammatoriske egenskaber. Potentielle bivirkninger ved NSAID i

34.1 Baggrund Kapitel 34 præsenterer en måde at estimere en patients risiko ved hjælp af SCORE2 og SCORE2-OP risikoestimering (Figur 34.1) og supplerende estimering af relativ risiko for udvalgte individer. Kapitlet er ikke en entydig facitli

31.1 Visitation Behandling og kontrol af gravide med hjertesygdom varetages afcenter medhøjt specialiseret funktionfor patienter med kongenit hjertesygdom, (højt specialiseret enhed (HSE); Rigshospitalet, Aarhus Universitets Hospital, Oden

6.1 Alment om hjerteklapsygdom Prævalens:Det skønnes, at mindst 100.000 danskere har klapsygdom, og antallet vil stige i takt med stigende alder i den danske befolkning. De venstresidige klapsygdomme har størst betydning. Årligt foretages omkring 2000 hjerteklapinterventi

29.1 Definition og formål Hjerterehabilitering er en fællesbetegnelse for efterbehandling af patienter med hjertesygdom. Formålet med hjerterehabilitering er at: forbedre patientens funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt forbedre patientens helbredsr

22.1 Generelt European Resuscitation Council (http://www.erc.edu) har i marts 2021 publiceret og opdateret retningslinjer for genoplivning. Disse retningslinjer gennemgås og adapteres til danske forho

10.1 Alment Hjertetumorer opdeles i primære og sekundære tumorer. De sekundære hjertetumorer ses som følge af metastaser til hjertet og forekommer 20-40 gange hyppigere end de primære hjertetumorer. Primære hjertetumorer har en incidens på 0,02% i autopsi studier, heraf er 75% benigne. 

36.1 Indledning  En fysisk aktiv livsstil forebygger kardiovaskulær sygdom, og idrætsudøvere har generelt en lavere risiko for hjertesygdom og lever længere end fysisk inaktive personer. Atrieflimren er en undtagelse, idet atrieflimren forekommer væsentligt hyppigere blandt idrætsaktive

20.1 Alment En ICD består af en generator, typisk placeret subkutant og sjældnere submuskulært i pectoralis regionen, som via venesystemet er forbundet til endokardiet med én eller flere elektroder. Hos få udvalgte patienter kan vælges et komplet subkutant system. Der udføres ca. 2000 I

7.1 Definition Infektiøs endokarditis er en endovaskulær infektion af kardielle strukturer (f.eks. native klapper, atrialt eller ventrikulært endokardium) inkluderende endarteritis af de store intrathorakale kar (f.eks i en persisterende ductus arteriosus, arteriovenøse shunts eller coa

25.1 Definition Akut iskæmi betinget af embolisering af vegetationer, tromber eller andet materiale fra hjertet eller de centrale kar medførende aflukning af arterier til målorganer, herunder hjerne, hjerte eller det perifere kredsløb. 25.2 Ætiologi Af de ca. 12.000 år

24.1 Introduktion Forekomsten af kardiovaskulære events og død i relation til ikke-hjerterelateret kirurgi afhænger af: Patientrelateret risiko. Kirurgi-/procedurerelateret risiko (herunder regnes også omstændighederne for kirurgi/procedure inkl. institutionens

41.1 Baggrund Prognosen for både kardiovaskulære og maligne tilstande er forbedret markant, og der er flere ældre i befolkningen generelt. Derfor er antallet af patienter med kardiovaskulær komorbiditet, hvilket kan komplicere et onkologisk behandlingsforløb, voksende, ligesom antallet

16.1 Baggrund Atrieflimren/-flagren (AFLI/AFLA) kan konverteres til sinusrytme med enten elektrisk stød kaldet DC-konvertering eller med antiarytmisk medicin kaldet farmakologisk konvertering. Både DC-konvertering og farmakologisk konvertering er effektive metoder til at afbryde AFLI/AF

5.1 Definition og generelt Hjertesvigt er et syndrom bestående af: kardinalsymptomer (dyspnø og væskeophobning), der er kombineret med kliniske tegn (eks. perifere ødemer, krepitation ved lungeauskultation, halsvenestase)

3.1 Definition Utilstrækkelig myokardieperfusion på baggrund af koronar aterosklerose/stenose, koronarspasme eller mikrovaskulær sygdom medførende myokardieiskæmi. Tilstanden kan optræde sekundært til hjerteklapfejl, kardiomyopati, hypertension, hypotension, hypoksi,

Indledende bemærkninger Dette kapitel gengiver i tabelform anbefalinger for kørsel for patienter med hjertesygdom. Tabellerne er et uddrag fra Styrelsen for Patientsikkerheds ”

Samlebetegnelsen for lungeemboli (LE) og dyb venetrombose (DVT) er venøs tromboemboli (VTE). 12.1 Lungeemboli 12.1.1 Definition LE er en total eller delvis trombotisk aflukning af en lungearterie. 12.1.2 Forekomst LE er en relativt hyppig tilstand med

30.1 Forekomst Medfødt hjertesygdom (CHD) forekommer hos ca. 0,8% af alle levendefødte børn. Mere end 85% overlever til voksenalderen, hvilket svarer til en årlig tilgang af 400-500 voksne patienter med såkaldt ACHD (Adult Congenital Heart Disease). Denne gruppe udgør mere end 20.000 pa

8.1. Klassifikation/inddeling Kardiomyopatier omfattet i dette afsnit defineres som hjertemuskelsygdomme med abnorm myokardiel struktur og funktion, som ikke skyldes koronararteriesygdom, hypertension, klapsygdom eller medfødt hjertesygdom. Jævnfør seneste ESC guidelines om kard

19.1 Indikationer for permanent pacemaker Tabel 19.1 Indikationer for permanent pacemaker Indikation Specificering

33.1 Definition Perifer arteriesygdom (Peripheral Arterial Disease, PAD) er en sygdom med forsnævring (stenose) eller aflukning (okklusion) af en eller flere arterier der forsyner over- og underekstremiteterne.  33.2 Ætiologi Langt den hyppigste årsag til PAD er ateros

9.1 Definition og generelt Perikardiesygdomme er relativt hyppige i klinisk praksis. Den mest almindelige form er akut pericarditis, som oftest er viralt betinget, og som kan være ledsaget af perikardieansamling. Pericarditis med perikardieansamling kan optræde som følge af andre årsage

2.1 Baggrund telemedicinsk visitation af hjertepatienter medfører hyppigt visitation direkte til et specialiseret behandlingstilbud og dermed transport over væsentligt længere afstande end til nærmeste sygehus (præhospital transport)

13.1 Definition og klassifikation Pulmonal hypertension (PH) er et syndrom forårsaget af øget modstand i lungekredsløbet, som medfører øget tryk og ultimativt højre ventrikelsvigt. PH defineres som et forhøjet pulmonalarteriemiddeltryk (mPAP) >20mmHg i hvile, målt ved højresidig hjertek

17.1 Definition Supraventrikulær takykardi (SVT) er en oftest smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde

11.1 Akut aortasyndrom 11.1.1 Definition Akut aortasyndrom omfatter en række akutte tilstande i aorta: aortadissektion, intramuralt hæmatom og penetrerende aor

For visitation henvises der til Kapitel 40: Akutte hjertesgydomme: Visitation og differentialdiagnostik, Afsnit 40.3 23.1 Definition Synkope defineres som: et forbigående totalt bevidsthedstab, der ledsages af tonu

18.1 Definition Ventrikulær arytmi udgår fra strukturer distalt for His’ bundt i venstre eller højre ventrikel uafhængigt af atrier eller AV-knuden. 18.2 Inddeling Ventrikulær arytmi inddeles som nedenfor anført: subtype: