Anbefalinger til udmåling og rapportering af TTE

Holdningspapiret omfatter anbefalinger til udmåling og rapportering af en DSC standard ekkokardiografi og er dermed en forlængelse af holdningspapiret fra 2008 omfattende de billedmæssige minimumskrav til en TTE. Formålet er at sikre bedre kommunikation mellem de forskellige instanser et patientforløb kan strække sig over, fremme muligheden for at sammenligne serielle undersøgelser og at sikre dokumentation. Anbefalingen omhandler de hyppigst anvendte målinger med angivelse af relevante referenceværdier. I slutningen af holdningspapiret findes tabel med angivelse af de målinger, der efter arbejdsgruppens opfattelse almindeligvis bør rapporteres. Det må understreges, at holdningspapiret alene er en anbefaling således, at det hos individuelle patienter kan vurderes, om der er behov for yderligere eller færre målinger.

Holdningspapiret er den 7. april 2010 godkendt af Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse og er dermed Dansk Cardiologisk Selskabs Holdning.

Skrivegruppe: Jacob Eifer Møller, Henrik Egeblad, Henrik Wiggers, Nikolaj Ihlemann, Nis Høst, Olav Wendelboe Nielsen og Sabine Gill.

icon Download holdningspapiret (1.01 MB)

Rapportinfo
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK