Appendix 7.1: Antibiotika regimer ved infektiøs endocarditis
Appendix 7.1: Antibiotika regimer ved infektiøs endocarditis
De her anførte anbefalinger er baseret på rekommandationer fra internationale guidelines og de i Danmark faktisk anvendte regimer. Anbefalingerne er således, hvor der ikke er konsensus, et kompromis mellem disse. Der er lagt vægt på, at nationalt anvendte regimer er inkluderet i anbefalingerne. Især behandlingsregimer omhandlende empirisk initial behandling og behandling af dyrkningsnegativ endocarditis udviser national forskellighed.
Antibiotika doseres til dels efter vægt, med særlig opmærksomhed på reduktion ved personer med lav vægt. Derudover doseres de fleste antibiotika i henhold til nyrefunktion (se Appendix 7.2)Valg af antibiotisk regime baseres så vidt muligt på resistensbestemmelse, og skift af antibiotika bør kun komme på tale ved alvorlig allergisk reaktion eller behandlingssvigt.
Tabel 7.4 Empirisk initialbehandling af endocarditis og behandling af dyrkningsnegativ endocarditis
Tabel 7.5 Streptokokker og relaterede slægter med MIC for penicillin ≤ 0.125 µg/ml
Tabel 7.6Streptokokker og relaterede slægter med MIC for penicillin > 0.125 - ≤ 2 µg/ml
Tabel 7.11 Peroral antibiotisk behandling af endokarditis
Tabel 7.4 Empirisk initialbehandling af endocarditis og behandling af dyrkningsnegativ endocarditis Empirisk behandling gives til, der er svar på bloddyrkninger, hvorefter behandlingen ændres i overensstemmelse med dyrkningsresultatet. Se venligst indledning til Appendix 7.1 som baggrund for angivelse af to mulige initialbehandlinger. | ||
*Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
Native klapper | ||
Standard |
|
|
Ampicillin | 3 g x 4 i.v./døgn (50 mg/kg x 4) | 4 - 6 |
Cloxacillin | 3g x 4 i.v./døgn (40 mg/kg x 4) |
|
Gentamicin | 3 mg/kg x 1i.v./døgn | første 2*** |
Eller |
|
|
Meropenem | 2 g x 3 i.v./døgn (25 mg/kg x 3) | 4 – 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1i.v./døgn | første 2*** |
Ved type-1 penicillinallergi: |
|
|
Vancomycin | 1 g x 2 i.v./døgn (15 mg/kg x 2) | 4 – 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1i.v./døgn | første 2*** |
Hjerteklapproteser | ||
Vancomycin | 1 g x 2 i.v./døgn (15 mg/kg x 2) | 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1i.v./døgn | første 2*** |
**Evt. i kombination med Rifampicin | 600 mg x 2 p.o. | 6 |
* Den dyrkningsnegative behandling rettes til efter patientens historik og comorbiditet. ** Rifampicin/Fucidin: Rifampicin rekommanderes i internationale guidelines. Fucidin (dosering: 500 mg x 3 p.o.) har vist analog effekt i forhold til biofilmdannelse. Ved endocarditis på hjerteklapproteser suppleres altid med Rifampicin eller Fucidin. Generelt kan der være en fordel i at afvente behandling med Rifampicin de første dage for at mindske risikoen for resistensudvikling. Ved vægt > 100 kg kan rifampicindosis øges til 900 mg x 2 *** Videre dobbelt/triple antibiotisk behandling ud over 2 uger konfereres i Endocarditisteam. |
Tabel 7.5 Streptokokker og relaterede slægter (non-hæmolytiske- og hæmolytiske streptokokker, pneumokokker, aerokokker o.a.) med MIC for penicillin ≤ 0.125 µg/ml. Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
Penicillin G | 5 mill.IE x 4 i.v./døgn (65.000 IE/kg x 4) | 4 - 6 |
Ved penicillinallergi |
|
|
Ceftriaxon | 2 g i.v./døgn (25 mg/kg) | 4 - 6 |
*Meropenem | 2 g x 3 i.v./døgn (25 mg/kg x3) | |
Ved type-1 penicillinallergi: Vancomycin |
1 g x 2 i.v./døgn (15 mg/kg x 2) | 4 - 6 |
* Ceftriaxon rekommanderes i internationale guidelines. |
Tabel 7.6Streptokokker og relaterede slægter (non-hæmolytiske- og hæmolytiske streptokokker, pneumokokker, defekte streptokokker, aerokokker o.a.) med MIC for penicillin > 0.125 - 2 µg/ml Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
*Penicillin G | 5 mill.IE x 4 i.v./døgn (65.000 IE/kg x4) | 4 - 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1 i.v./døgn | første 2 |
Ved penicillinallergi: |
|
|
Ceftriaxon | 2 g i.v./døgn (25 mg/kg) | 4 - 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1 i.v./døgn | første 2 |
**Meropenem | 2g x 3 i.v./døgn (25 mg/kg x 3) | 4 - 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1 i.v./døgn | første 2 |
Ved type-1 penicillinallergi: Vancomycin |
1 g x 2 i.v./døgn (15 mg/kg x2) | 4 - 6 |
* Ved MIC > 2 µg/ml konfereres med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling mhp. udvidet resistensbestemmelse. Ved Penicillin MIC >8 µg/ml rekommanderes Vancomycin plus Gentamicin, men behandlingen bør altid drøftes i endocarditisteam. ** Ceftriaxon rekommanderes i internationale guidelines. |
Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
*Ampicillin | 3 g x 4 i.v./døgn(50 mg/kg) | 4 - 6 |
**Gentamicin | 3 mg/kg x 1 i.v./døgn | første 2 |
Ved type-1 penicillinallergi: |
|
|
Vancomycin | 1 g x 2 i.v./døgn (15 mg/kg x 2) | 6 |
Gentamicin | 3 mg/kg x 1 i.v./døgn | første 2 |
* Ved Penicillin MIC ≤8 µg/ml kan Penicillin, alternativt Ampicillin anvendes. Ved Penicillin eller Ampicillin MIC >8 µg/ml anvendesVancomycin plus Gentamicin. ** Ved fund af Gentamicin højresistente enterokokker kan Ampicillin plus Ceftriaxon (4 gx1) være en behandlingsmulighed. Konferering med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling anbefales mhp. udvidet resistensbestemmelse og behandlingen bør drøftes i endocarditisteam |
Endocarditis på native klapper eller hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
Penicillin følsomme Ved protese suppl. med | | 6 |
Methicillinfølsomme Ved protese suppl. med | | 6 |
Ved penicillinallergi Ved protese suppl. med | | 6 |
Ved type-1 penicillinallergi: Ved protese suppl. med | | 6 |
***Methicillinresistente Ved protese suppl. med | | 6 |
Ca. 20 - 25% af S. aureus er penicillinfølsomme – her vælges Penicillin i stedet for Cloxacillin. * Rifampicin/Fucidin: Rifampicin rekommanderes i internationale guidelines. Fucidin (dosering: 500 mg x 3 p.o.) har vist analog effekt i forhold til biofimdannelse. Ved endocarditis på hjerteklapproteser suppleres altid med Rifampicin eller Fucidin. Generelt kan der være en fordel i at afvente behandling med Rifampicin de første dage for at mindske risikoen for resistensudvikling. Ved vægt > 100 kg kan rifampicindosis øges til 900 mg x 2. ** Vancomycin: Første dosis gives som angivet skemaet - herefter justeres iht. nyrefunktion og S-vancomycin (terapeutisk dal-niveau 10-20(-25) µg/ml (15-20(-25) µg/ml ved MRSA IE)). Er S-vancomycin< 10 (15) µg/ml, øges dosis eller doseringsintervallet reduceres.Dosis kan evt. øges til 20 mg/kg x 2, højeste enkeltdosis er dog 2g.Infunderes langsomt > 1 time for at undgå »red man« syndrom (maksimal infusionshastighed: 10 mg/min). *** Alternativt Daptomycin 10mg/kg/dag, behandlingen bør drøftes i endocarditisteam |
Tabel 7.9 HACEK (Haemophilus, Aggregatibacter (tidl. ActinobacillusogHaemophilus), Cardiobacterium, EikenellaogKingella) Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser. | ||
Antibiotika | Dosis Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2 | Varighed (uger) |
---|---|---|
*Ceftriaxon | 2 g i.v./døgn (25 mg/kg) | 4 - 6 |
Ved type-1 penicillinallergi: | eventuelt 750 mg x 2 p.o./døgn | 4 - 6 |
* Initial behandling til resistensbestemmelse foreligger. |
Organisme | Antibiotika Ved nedsat nyrefunktion se Appendix 7.2
|
---|---|
Stafylokokker – penicillinfølsomme | Amoxicillin 1g x 4 plus Fucidin 750 mg x2 |
Stafylokokker – penicillinresistente | Dicloxacillin 1 g x4 plus Fucidin750 mg x2 |
** Streptokokker (med penicillin MIC ≤ 1 mg/L) | Amoxicillin 1g x 4 plus Moxifloxacin 400 mg x 1 |
***Enterococcusfaecalis | Amoxicillin 1g x 4 plus Linezolid 600 mg x 2 |
Andre regimer kan anvendes i udvalgte tilfælde efter konference med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og i lokalt endocarditisteam. * Rifampicin: Ved vægt > 100 kg kan dosis øges til 900 mg x 2Grænseværdier for resistensbestemmelse: **Der anvendes EUCAST-grænseværdier (breakpoints). For non-hæmolytiske streptokokker anvendes EUCAST-pneumokokbreakpoints for Moxifloxacin og Rifampicin. ***Der er ikke noget EUCAST-breakpoint for E. faecalisog Moxifloxacin. Deranvendes S: MIC ≤ 0.5 mg/L. Det er op til den enkelte kliniske mikrobiologiske afdeling, hvilken metode der anvendes til resistensbestemmelse af de enkelte antibiotika. |