39. Diagnose- og procedurekodning og DRG

Referenter: Anders Junker og Anders Sommer
Revideret af DCS arbejdsgruppe vedrørende DRG og koderegistrering
Opdateret 09 apr 2024 16:42Visninger: 686
Kapitlet er i forbindelse med årets revision ændret på følgende områder:
Teksten er revideret og der er tilføjet link til liste over hyppigst anvendte diagnoser

39.1 Anvendelse af diagnose- og procedurekoder i kardiologien

Nedenfor beskrives hvordan et kardiologisk forløb og ydelse bedst registreres, så vi opnår en ensartet registrering og dermed det bedste grundlag for en fair fordeling af ressourcer til behandling af kardiologiske patienter. Baggrunden for DRG-systemet og en overordnet beskrivelse af takstsystemet kan findes nedenfor.

For ethvert forløb som en kardiologisk patient har skal der registreres relevante diagnoser og procedurekoder. Alle forløb skal som minimum have en aktionsdiagnose, og for den kardiologiske del bør det være en kardiologisk diagnose. Altså hvis man går et tilsyn på en patient der er indlagt med en ikke kardiologisk diagnose, er det den diagnose der udløser tilsynet der er den kardiologiske aktionsdiagnose.

Bidiagnoser og yderligere procedurer tillægges for at beskrive patientens komorbiditet og andre relevante diagnoser og procedurer.

 Aktionsdiagnose

  • Hvert patientforløb kan kun have én aktionsdiagnose.
  • Vælg altid en kardiologisk sygdoms- eller observationsdiagnose – og vælg en klinisk relevant diagnose. Vælg en observationsdiagnose ved et pakkeforløb, hvor den kardiologiske diagnose afkræftes.
  • Stil mod en specifik diagnosekode – undgå så vidt muligt diagnoser som angina pectoris eller AMI uden specifikation.
  • Diagnosen skal være i logisk klinisk sammenhæng med de evt. udførte mest omkostningstunge procedurer (f.eks. en arytmi-diagnose ved udført radiofrekvensablation).

 Procedurekodning

  • Kod udførte procedurer fra listerne over A-, B- og C-procedurer og procedurer, der er indeholdt i tillægskoder, som influerer på DRG grupperingen.
  • Undlad at kode 2 forskellige procedurer (f.eks. PCI og primær PCI), når der kun er udført en enkelt procedure i forløbet. Hvis man alligevel ønsker at kode dobbelt for at registrere undersøgelses- eller behandlingsdetaljer, skal supplerende koder optræde som tillægskoder.
  • Udførte procedurer må kun registreres på det hospital, hvor proceduren er udført - eksempelvis må der ikke kodes for pacemakerimplantation på et hospital, hvortil en patient er overflyttet til viderebehandling efter pacemakerimplantation på andet hospital.
  • Takstfastsatte undersøgelser/behandlinger kodes af hensyn til registreringen, også selvom de ikke ændrer afregningen for det enkelte forløb.

Der skal kodes for ambulant fremmøde i stamafdeling (med specifikation af ”almindeligt”, ”udvidet” eller ”kompleks”).

I tilfælde af konsultation uden patientens fremmøde kodes for telemedicinsk ydelse og den relevante ydelse (f.eks. pacemakerkontrol).

39.2 Hyppigt anvendte kardiologiske diagnose og procedurekoder

Her følger de hyppigste anvendte diagnoser for hjertesygdomme, samt procedurekoder for de hyppigste anvendte procedurer i non-invasiv kardiologi. Kodning af invasive kardiologiske procedurer påhviler den invasive kardiolog.

Klik her for at gå til tabel 39.1.

39.3 Behovet og baggrunden for præcis kodning af kardiologiske diagnoser og procedurer

En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med procedurer og operationer med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervågning, sundhedsplanlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi.

DRG (Diagnosis-Related Groups)-systemet er en vigtig del af dette og danner baggrund for udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, takstfinansiering og bruges som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. Systemet er ikke tænkt som baggrund for afregning for de enkelte afdelinger, men anvendes af regioner og hospitaler til afregning for forløb. Derfor er en fair og objektiv registrering af aktiviteten i de enkelte forløb en forudsætning for at denne afregning bliver fair.

DRG-systemet er bygget op om en række diagnostiske grupper hvor patienter grupperes efter særlige diagnose og/eller procedurer, og taksten for sådan et forløb så afregnes som et gennemsnit af udgifterne for et sådant forløb, fx prisen for en ICD, samt et tillæg for forbrug af andre ressourcer herunder fx personaleforbrug og senge. De kardiologiske forløb indgår i den samlede pulje, der er til sundhedsvæsenets drift og er derfor i konkurrence med udgifterne til behandling af andre patienter også. I de sidste år er et stadigt større antal forløb blevet beskrevet med data fra indlæggelser hvor man meget nøje kender den gennemsnitlige indlæggelsestid, forbrug af devices og utensilier og taksterne bliver derfor stadig mere transparente og sandsynligt også mere fair. Der vil dog stadig være variation inden for gruppen i forhold til hvor mange ressourcer de enkelte forløb koster, og særligt komplikationer og fx vil et skift i hvor mange stents der anvendes eller hvor meget intravaskulær billeddannelse der anvendes, først efter nogle år kunne ses afspejlet i taksterne.

En forkert eller mangelfuld diagnose-, undersøgelses- og behandlingsregistrering kan derfor få uheldige konsekvenser for såvel de kliniske kardiologiske forhold som for takstudregningen.

Fra hospitalernes patientadministrative systemer indberettes aktions- og bi-diagnoser samt procedurer, som repræsenterer undersøgelser og behandling.

  • Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb - og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.
  • Bidiagnosen anvendes til nærmere at beskrive f.eks. forhold eller sygdomme, der har betydning for et indlæggelsesforløb.

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig og ensartet registrering, beskrives i dette afsnit systematikken i den kardiologiske del af DRG-systemet. Endvidere angives nogle IT-redskaber, som er nyttige til søgning af koder, til illustration af DRG-systemet og til testning af DRG-grupperingen af et patientforløb. Endelig gives en overordnet kodningsvejledning.
Der opstilles ikke regler for kodning af bidiagnoser og administrative forhold, da landsdækkende regler for dette er vurderet at falde uden for rammerne af nærværende vejledning.

Sundhedsdatastyrelsen har gennemført en større omlægning af DRG-systemet for at imødegå nogle at de uhensigtsmæssigheder, som opdelingen i DRG- og DAGS-grupperingerne har medført. Den stærkt ændrede udgave af DRG er indført per 1. januar 2018. Indberetninger efter DRG-systemet danner grundlaget for Landspatientregisteret, nu kaldet LPR3.

Den omfattende revision af logikken bag DRG-systemet adskiller sig fra tidligere års logikker ved at der ikke skelnes mellem stationære og ambulante forløb. Samtidigt vil tværgående patientkontakter takseres som ét forløb, og gruppering vil blive foretaget ud for den DRG-mæssigt dyreste kombination af diagnoser og procedurer.

Der er et link fra DCS’ website. Arbejdsgruppen er til rådighed for spørgsmål vedr. kodning og sørger for at koordinere forslag til ændringer af DRG. Forslag og spørgsmål kan rettes til formanden for arbejdsgruppen.

39.4 LPR3-gruppering

Grupperingen i DRG-systemet fungerer forskelligt for de forskellige medicinske og kirurgiske specialer. I kardiologi sker grupperingen med udgangspunkt i en kardiologisk diagnose. Grupperingen sker derefter ved at en udført procedure (den kan være såvel diagnostisk som terapeutisk – og have et vist minimum af økonomisk tyngde) kombineres med diagnosen. Således er de fleste kardiologiske DRG-grupperinger et resultat af kombinationen af en diagnose og en procedure.

Generelt er DRG-systemet opbygget økonomisk hierarkisk, så et dyrere patientforløb ’vinder’ over et billigere forløb. Der afregnes kun ét DRG-sygehusforløb pr. sygehusindlæggelse uanset overflytninger mellem afdelinger inden for det enkelte sygehus 

39.4.1. Kardiologisk DRG-gruppering

I DRG2018 vil de fleste forløb, som tidligere, blive grupperet i MDC (Major Diagnostic Categories)-grupper. Her beskrives de ændringer der er relevante for det kardiologiske speciale.

For at inkorporere de ambulante kontakter (tidl. kaldet DAGS), er der udviklet en ny logik som grupperer kardiologiske forløb efter følgende hierarki.

  1. Telemedicinske kontakter, telefonkontakter samt ydelser, der ikke er takst-givende.
  2. Procedure-drevne MDC-grupper, der defineres af udførte procedurer, hvor den dyreste kombination af udførte procedurer og diagnoser giver DRG taksten.
  3. Proceduregrupper som samler ambulante eller sammedagsprocedurer.
  4. Diagnose-drevne MDC-grupper, hvor der ikke er udført procedurer, der er takstgivende (se niveau 2).

Indlæggelsestid på 1 dag eller mindre definerer korte forløb (som svarer til det tidligere DAGS system)

Der er derudover en række supplerende regler i logikken, som er indført for at sikre, at forløbene takseres så korrekt som muligt. Det må forventes at DRG2018 logikken skal justeres i de kommende år.

 DRG-grupperingen foregår forsat ved at kombinere

  1. Aktionsdiagnosen og
  2. En operationsprocedure (K-kode, f.eks. PCI), undersøgelsesprocedure (U-kode, f.eks. KAG) og/eller behandlingsprocedure (B-kode, f.eks. pacemaker-implantation).

De K-, U- og B-koder, som har indflydelse på DRG-grupperingen, er grupperet i 3 forskellige grupper – A, B og C - afhængig af omkostningsniveauet for procedurerne (A er billigst).
Enkelte tillægskoder kan også være afgørende for grupperingen og dermed opgradere et forløb i gruppe B til et forløb i gruppe C.

En række hovedprincipper er gældende for diagnosekodning og takstafregning:

  • Det er afgørende at aktionsdiagnosen er kardiologisk for at et forløb bliver grupperet i de kardiologiske DRG-grupper. Ikke-kardiologiske diagnoser kombineres ikke med A, B, C- klassificerede kardiologiske procedurer, og et forløb vil derfor ikke blive afregnet korrekt uden en kardiologisk aktionsdiagnose.
  • Bi-diagnoser har ikke indflydelse på grupperingen inden for den kardiologiske DRG-gruppering.
  • Alle væsentlige procedurer skal kodes af hensyn til validering af omkostningsdatabasen, som anvendes til løbende at justere taksterne.
  • Hvis et patientforløb indeholder 2 procedurer i B-gruppen, grupperes forløbet automatisk (med få undtagelser) som et forløb med en C-procedure.
  • Mindre omkostningstunge procedurer under en indlæggelse (f.eks. ekkokardiografi) har ikke indflydelse på DRG-grupperingen.
  • Der forekommer nogle få procedurer, som ikke er klassificeret i A, B eller C, og som i sig selv er afgørende for DRG-grupperingen, forudsat at aktionsdiagnosen er kardiologisk – dette gælder f.eks. perkutan implantation af aortastentklap og implantation af ICD med og uden PCI og/eller CABG i indlæggelsesforløbet.
  • Forløb på intensivafsnit bliver i tilfælde af højere DRG-takst prioriteret over den kardiologiske gruppering.

39.5 SKS koder

På Sundhedsstyrelsens SKS-browser findes relevante koder og kodetekster, som

  • for diagnoser.
  • for operationer.
  • for behandlinger.
  • for undersøgelser.

SKS browseren findes på https://medinfo.dk/sks/brows.php

39.6 DRG og MDC gruppe browsere

Visual DRG er en grafisk fremstilling af DRG grupperingssystemet (både DRG og DAGS).

Lister over procedurer, som er klassificeret i A-, B- og C-grupperne samt listen over tillægskoder, som ændrer procedurer i B-gruppen til en placering i en C-gruppe, findes i Visual DRG.

Man kan afgrænse visningen i Visual DRG til at vise et udsnit af den del af grupperingssystemet der vedrører sygdomme i kredsløbsorganerne, herunder de kardiologiske grupper. De gøres ved at vælge DRG -> MDC specifikation -> 05 – sygdomme i kredsløbsorganerne.

Visual DRG rummer muligheder for opslag af lister over ambulante forløb samt takstfastsatte undersøgelser og behandlinger.

Visual DRG findes på websitet https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/visual-drg

I Interaktiv DRG kan man ved at gruppere specifikke kombinationer af diagnose- og procedurekoder få oplyst den resulterende DRG- eller DAGS-gruppe og tilhørende takst.

Interaktiv DRG findes på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/interaktiv-drg

39.7 Overvågning af DRG og DAGS

DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering overvåger løbende det kardiologiske DRG-system mhp. koderevision og –oprettelse samt vurdering af takstfastsættelse.

Arbejdsgruppens medlemmer bør kontaktes og vil være behjælpelig ved ønske om koderevision og –oprettelse. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med relevante DCS arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppen er ligesom de hospitalsøkonomiske administrationer i løbende samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, mht. den årlige takstfastsættelse.

Tabel over hyppigst anvendte diagnoser 

Tabel 39.1
 KodetekstSKS-kodenr
Iskæmisk Hjertesygdom 
  Iskæmisk Hjertesygdom/Akut korornar Syndrom  
  Ustabil angina pectoris DI200
  Angina pectoris (spasme/variant/Prinzmetal) DI201
  Non-ST-elevations AMI, anteriort med Q-taksudvikling DI210A
  ST-elevations AMI, anteriort med Q-taksudvikling DI210B
  Non-ST-elevations AMI, inferiort/posteriort med Q-taksudvikling DI211A
  ST-elevations AMI, inferiort/posteriort med Q-taksudvikling DI211B
  ST-elevations AMI, non-Q-tak DI213
  Non-ST-elevations AMI, non-Q-tak DI214
  Akut myokardieinfarkt (AMI uden specifikation) DI219
  Komplikationer til AMI  
  Hæmoperikardie efter akut myokardieinfarkt DI230
  Ventrikelseptumruptur efter akut myokardieinfarkt DI232
  Papillærmuskelruptur efter akut myokardieinfarkt DI235
  Trombe i atrie/ventrikel efter akut myokardieinfarkt DI236
  Perikardieansamling efter akut myokardieinfarkt DI238A
  Kronisk iskæmisk hjertesygdom  
  Arteiosklerotisk Hjertesygdom / Stabil angina pectoris DI251
  Tidligere myokardieinfarkt DI252
  Aneurysma cordis DI253
  Aneurysma arteriae coronariae DI254
  Kronisk iskæmisk hjertesygdom uden specifikation DI259
Pulmonal hjertesygdom/Lungeemboli  
  Blodprop i lunge  
  Embolia pulmonis m akut cor pulmonale DI260
  Embolia pulmonis u akut cor pulmonale DI269
  Pulmonal hjertesygdom, anden  
  Hypertensio arteriae pulmonalis essentialis DI270
  Kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension DI272
  Pulmonal hjertesygdom DI279
Perkardiesygdom 
  Perikardiesygdom  
  Pericarditis acuta idiopathica DI300
  Pericarditis acuta infectiosa DI301
  Akut perikardit DI309
  Constrictio cordis DI311
  Sygdom i perikardiet uden specifikation DI319
  HjertetamponadeHjerteklapsygdom DI319A
Hjerteklapsygdom  
  Akut og subakut endokardit  
  Endocarditis infectiosa acuta DI330
  Endocarditis acuta uden specifikation DI339
  Mitralklapsygdom  
  Mitralklapinsufficiens, ikke reumatisk DI340
  Mitralklapstenose, ikke reumatisk DI342
  Mitralklapinsufficiens, sekundær/funktionel DI348A
  Mitralklapsygdom DI349
  Aortaklapsygdom  
  Aortaklapstenose, ikke reumatisk DI350
  Aortaklapinsufficiens, ikke reumatisk DI351
  Aortaklapsklerose DI358A
  Aortaklapsygdom DI359
  Tricuspidalklapsygdom  
  Trikuspidalklapstenose DI360
  Trikuspidalklapinsufficiens, ikke reumatisk DI361
  Trikuspidalklapinsufficiens, sekundær DI368A
  Trikuspidalklapsygdom DI369
  Pulmonalklapsygdom  
  Pulmonalklapstenose DI370
  Pulmonalklapinsufficiens DI371
  Pulmonalklapstenose og -insufficiens DI372
  Pulmonalklapsygdom, anden form DI378
  Pulmonalklapsygdom uden specifikation DI379
  Endocarditis  
  Betændelse i hjerteklap (endokardit) DI389
Hjertemuskelsygdom 
  Myocarditis  
  Myocarditis acuta uden specifikation DI409
  Hjertemuskelsygdom  
  Kardiomyopati, dilateret DI420
  Kardiomyopati, hypertrofisk obstruktiv DI421
  Kardiomyopati, hypertrofisk non-obstruktiv DI422
  Restriktiv kardiomyopati, anden form DI425
  Takotsubo kardiomyopati DI428B
  Kardiomyopati DI429
  Amyloidosis cordis DI431A
  Hjertesvigt  
  Inkompenseret hjerteinsufficiens DI500
  Hjerteinkompensation uden specifikation DI509
  Forgiftning med lægemidler med kardiel påvirkning  
  Forgiftning m lægemid m syst hæmatol virkning u spec DT459
  Forgiftning m lægemid m virkn på koagulation DT459A
Hjerterytmesygdom  
  Atrioventrikulært blok og venstresidigt grenblok  
  1° Forlænget AV-overledning DI440
  2° Intermitterende AV-overledning DI441
  2° intermitterende AV-overledning Type 1  (Wenckebach) DI441B
  2° intermitterende AV-overledning Type 2 (Mobitz II) DI441C
  2:1 AV overledning  (blok) DI441D
  3° Ophævet AV-overledning (AV-blok) DI442
  Atrioventrikulært hjerteblok uden specifikation DI443
  Venstresidigt grenblok DI447
  Højresidigt grenblok DI450
  Sinus bradykardi DI455A
  Sinoatrialt (SA) blok DI455B
  Sinusarrest DI455C
  Præexcitations syndrom (Wolff-Parkinson-White syndrom) DI456
  Ledningsforstyrrelse i hjertet uden specifikation DI459
  Hjertestop  
  Hjertestop m vellykket genoplivning DI460
  Pludselig hjertedød DI461
  Anfaldsvis takykardi  
  Supraventrikulær takykardi med smalle QRS-komplekser DI471
  AV nodal reentry takykardi (AVNRT), uspecificeret DI471R
  Ventrikulær takykardi (ikke reentry) DI472
  Medfødt langt QT syndrom DI472E
  Brugadas syndrom DI472M
  Takykardi uden specifikation DI479
  Atrieflagren og -flimren  
  Atrieflagren og atrieflimren DI489
  Atrieflagren DI489A
  Atrieflimren DI489B
  Paroksystisk atrieflimren DI489BB
  Persisterende atrieflimren DI489BC
  Permanent atrieflimren DI489BD
  Andre hjerterytmeforstyrrelser DI49
  Ventrikelflagren DI490A
  Ventrikelflimren DI490B
  Supraventrikulære ekstrasystoler DI491
  AV junktionale ekstrasystoler DI492
  Ventrikulære ekstrasystoler DI493
  Syg sinusknude syndrom DI495
  Besvimelse og kollaps  
  Lipotymi og kollaps DR559
  Vasovagal lipotymi DR559A
Aorta og storkarsygdom  
  Aortasygdom  
  Arteriosclerosis aortae DI700
  Arteriosclerosis uden specifikation DI709
  Aortaaneurisme og aortadissektion  
  Aortadissektion, ikke specificeret DI710
  Aortadissektion, Type A DI710A
  Rumperet torakalt aortaaneurisme DI711
  Torakalt aortaaneurisme DI712
  Aortaaneurysma uden angivelse af lokalisation DI719
  Raynaud's syndrom DI730
  Sygdom i perifere kar uden specifikation DI739
  Claudicatio intermittens DI739A
Medfødte hjertemisdannelser  
  Medfødte misdannelser af hjerteskillevæg  
  Defectus septi ventriculorum cordis DQ210
  Defectus septi atriorum cordis DQ211
  Defectus septi atrioventriculorum cordis DQ212
  Steno-Fallots tetralogi DQ213
  Defectus septi aortopulmonalis DQ214
  Medfødte misdannelser af hjerteskillevæg, andre DQ218
  Eisenmenger's syndrom DQ218A
  Medfødt misdannelse af hjerteskillevæg uden specifikation DQ219
  Atresia valvulae pulmonalis DQ220
  Anomalia Ebstein DQ225
Andre nyttige hjerte- og bidiagnoser  
  Observation på grund af mistanke om hjerte-karlidelse DZ035
  Observation for arytmi DZ035A
  Observation for blodtryksforhøjelse DZ035B
  Observation på mistanke om stabil angina pectoris DZ035C
  Observation på mistanke om klaplidelse/endocarditis DZ035D
  Observation på mistanke om hjertesvigt DZ035E
  Kontrolundersøgelse efter behandling af hjertesygdom DZ095A
  Familieanamnese m iskæmisk og andre sygdom i hjerte-karsyst DZ824
  Familieanamnese med kromosomdefekt til hjertekarsygd DZ824A
  Familieanamnese med langt QT syndrom DZ824AA
  Tilstand med CABG DZ951
  Tilstand med kunstig hjerteklap DZ952
  Tilstand med transplanteret Hjerte DZ941
  Tilstand med pacemaker/ICD/CRT DZ950
  Tilstand med andet implanta ti hjerte eller kar, fx TEVAR Dz958
  Forhøjet blodtryk  
  Hypertensio arterialis essentialis DI109
  Incompensatio cordis hypertensiva DI110
  Hypertension, sekundær uden specifikation DI159
  Andet  
  Anoksisk Hjerneskade  DG931
  Apoplexia Cerebri DI649
  Astma uden specifaktion DJ459
  Delir UNS DF059
  Diabetes, type I uden komplikationer DE109
  Diabetes, type II uden komplikationer DE119
  Hypertensio arterialis DI109
  Hjertesvigt DI509
  Iskæmisk hjertesygdom DI259
  KOL uden specifikation DJ449
  Nyreinsufficiens, Akut DN179
  Nyreinsufficiens, Kronisk DN189
  Pneumoni UNS DJ189
  Sepsis DA419
Procedurer anvendt i forbindelse med arbejde som invasiv kardiolog 
  Anvendelse af loop recorder BFCA5
  Anlæggelse af temporær transvenøs paceelektrode BFCA9
  Implantation af cardioverter-defibrillator BFCB0
  Højresidig hjertekaterisation KTFC00
  Hjertekateterisation, højresidig med vasodilatationstest KTFC00A
  Venstresidig hjertekaterisation KTFC10
  Transtorakal ekkokardiografi UXUC80
  Transtorakal 3-D ekkokardiografi UXUC80D
  Transtorakal ekkokardiografi med vævsdoppler UXUC80E
  Transøsofageal ekkokardiografi UXUC81
  Transøsofageal ekkokardiografi med kontrast UXUC81C
  Intrakardial ultralydsundersøgelse UXUC82
  Perikardiocentese KTFE00
  Trankutan pacing BFCY0
  DC konvertering BFFA00
  Stamtræoptegnelse ZZ4246
  Pleurcentese / drænage KTGA30
 
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK