Ny NBV App til iPhone og Android

Skrevet af Dan Eik HøfstenFredag, 08. juni 2018 06:58

Nu kan du igen få den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (NBV) som App på din iPhone, og har du Android kan du ligeledes hente en ny og forbedret version til din telefon, og på den måde altid have adgang til den nyeste udgave af NBV.

Formålet med denne App er at give mobile brugere hurtig og overskuelig adgang til NBV kapitlerne, også når de ikke har adgang til internettet.

App'en downloader NBV i et "mobil-venligt" format, og gør den tilgængelig offline. Når App'en er online, kontrollerer den automatisk løbende om der er kommet ændringer i indholdet af NBV, og kan downloade det opdaterede indhold.

Desuden indeholder App'en søgefunktioner, og muligheder for at markere dine favoritkapitler, så du hurtigt kan åbne dem igen.

Dette er en helt ny og totalt re-designet version af vores oprindelige NBV App. Nyheder i forhold til den tidligere version er bl.a.:

  • Sidepanel med indholdsfortegnelse så du let kan navigere i de enkelte kapitler
  • Mulighed for at "pinch" zoome ind/ud på figurer
  • Animeret sidenavigation
  • Opdateret design, der bl.a. tager udgangspunkt i DCS' nye hjemmeside og arbejdsgruppernes ikoner
  • Kapitler synkroniseres direkte med web-versionen af NBV - du er således sikker på altid at se samme version af NBV kapitlerne uanset om du ser dem på hjemmesiden eller på din smartphone/tablet (hvis du deaktiverer App'ens adgang til internettet i indstillinger, skal du selv huske regelmæssigt at lade App'en gå online og kontrollere for opdateringer)

Vi har desuden en række spændende nye funktioner på tegnebrættet, så glæd dig til fremover løbende at se endnu flere nyttige funktioner i din NBV App. Vi vil også meget gerne have dit feedback hvis du oplever fejl, eller har forslag til nye funktioner i App'en. Klik på "Send os feedback" i funktionen "Info" i App'en.

Specielt til Android brugere: Hvis du allerede har vores gamle App installeret, anbefaler vi at du fjerner den, og installerer den nye. Indholdet i den gamle App vil ikke længere blive vedligeholdt, og er allerede nu uddateret.

Bemærk: App'en indsamler enkelte oplysninger om din brug af behandlingsvejledningen, som anvendes til at optimere indhold og funktionaliteter. Hvis du er betænkelig ved at dele oplysninger om din brug af NBV App'en anbefaler vi at du læser vores privatlivspolitik før du downloader App'en. Læs mere om vores privatlivspolitik, og hvordan vi beskytter dine data her.

google play            app store

 

        

Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK