2. Præ- og interhospital transport af hjertepatienter
2.1 Baggrund
- Telemedicinsk visitation af hjertepatienter medfører hyppigt visitation direkte til et specialiseret behandlingstilbud og dermed transport over væsentligt længere afstande end til nærmeste sygehus (præhospital transport).
- Mange hjertepatienter vil i løbet af et behandlingsforløb have behov for overflytning fra et hospital til et andet (interhospital transport).
- Det er afgørende, at det ledsagende personale besidder kompetencer til at kunne håndtere komplikationer, der kan opstå undervejs. Unødvendig ledsagelse af lavrisiko patienter bør undgås, da det ikke bidrager til optimal udnyttelse af ressourcer i sundhedsvæsenet.
- Flere regioner har etableret præ- og interhospitale transportordninger, således at de præhospitale akutlæger primært varetager ledsagelse i de tilfælde, der er behov.
- DASAIM har i 2023 udgivet ”Vejledning for ledsaget interhospital transport”
- Nedenstående udtrykker DCS holdning til nødvendigt beredskab ved transport af hjertepatienter.
2.2 Overordnede anbefalinger for transport af hjertepatienter
Ved præhospital transport aftales transporten mellem den televisiterende enhed og den præhospitale enhed. Patientens kliniske tilstand (hæmodynamik) og formodede diagnose er afgørende for, at man kan tage stilling til følgende parametre ved transporten:
1) hastegraden af transporten.
2) kompetenceniveauet hos ledsagende personale
3) kørselsformen
Stabil hæmodynamik defineres ud fra nedenstående kriterier:
- vågen (GCS ≥13)
- respirationsfrekvens <30 per minut
- hjertefrekvens >50 og <120 per minut
- iltsaturation >95% med ilttilskud
- systolisk blodtryk >100 mmHg (individuel lægelig vurdering ved Syst. BT <100 mmHg)
Hvis en af ovenstående parametre ikke er opfyldt, betragtes patienten som ustabil.
2.2.1 Hastegrad af transport
Tabel 2.1: Hastegrader | ||
Hastegrad | Patientens tilstand | Transport |
---|---|---|
A | Livstruende eller muligt livstruende | Ambulance/ lægehelikopter |
B | Hastende, men ikke livstruende | Ambulance |
C | Ikke-hastende med behov for monitorering og behandling undervejs | Ambulance |
2.2.2 Kompetenceniveau hos ledsagende personale
Tabel 2.2: Kompetenceniveau hos ledsagende personale | |||
Kategori | Definition | Ledsagelse | Kompetencer |
---|---|---|---|
0 | Patienter der varetages på alm. afdeling uden monitoreringsbehov | Sygetransport | Observation af klinisk tilstand |
1 | Stabile patienter uden truende svigt af vitale funktioner, men med behov for basal monitorering og mulighed for intervention | Ambulancebehandler Adgang til telemedicinsk rådgivning og evt. rendezvous med akutlægebil | Observation af klinisk tilstand Mulighed for monitorering af vitalparametre, optagelse af 12-aflednings EKG Basal genoplivning Indgift af væske og medicin inden for egen kompetenceramme eller efter lægelig ordination |
2 | Patienter med svigt af et enkelt organ system, men er i stabil fase. Kræver tæt observation og evt. intervention Eller tilbageflytning fra højt specialiseret behandling | Paramediciner Adgang til telemedicinsk rådgivning og evt. rendezvous med akutlægebil | Observation af klinisk tilstand Mulighed for monitorering af vitalparametre, optagelse af 12-aflednings EKG Avanceret genoplivning Luftvejshåndtering, samt indgift af væske og medicin inden for egen kompetenceramme eller efter lægelig ordination |
3 | Patienter med manifest eller truende svigt af et eller flere vitale organer med behov for avanceret respirationsunder-støttende behandling, eller anden livreddende intervention undervejs | Speciallæge i anæstesiologi, gerne med præhospital erfaring Ledsaget af assistent med indgående kendskab til relevant udstyr og procedure. | Alle |
Denne tabel er i overensstemmelse med retningslinjerne fra DSAIM omhandlende ledsageniveauet ved transport. |
- Flere regioner har oprettet såkaldte interhospitale transportvejledninger, hvor enhver ledsaget interhospital transport varetages af præhospitale akutlæger, der tilkaldes til afsendende afdeling.
- Ovenstående tabeller beskriver i oversigtsform minimumskompetencer hos ledsagende personale ved transport af hjertepatienter i forskellige kliniske situationer.
- AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) vurderer ud fra vedtagne retningslinjer brug af akutlægehelikopter og sender den sammen med ambulancen, når afstandskriterierne for brugen heraf er opfyldte.
2.2.3 Kørselsform
- Kørsel 1 er med udrykning, hvor ambulancen må fravige normale færdselsbestemmelser.
- Kørsel 2 er uden udrykning, hvor ambulancen overholder de almindelige færdselsbestemmelser.
2.3 Hastegrad/ledsageniveau/kørselsform for præhospital ambulancetransport af kardiologiske patienter
Ud fra patientens formodede diagnose, kliniske status og risikoprofil besluttes følgende forud for præhospital patienttransport:
- hastegrad (A-D)
- ledsagelsesniveau (kompetencebaseret i forhold til patientens behov og risikoprofil; 0-3)
- kørselsform
Tabel 2.3: Præhospitale transporter | ||||
Hastegrad/ledsageniveau/kørselsform for specifikke kardiologiske patientgrupper | ||||
---|---|---|---|---|
Kliniske status / | Diagnose (Mistænkt eller bekræftet/formodet aktionsdiagnose) | |||
STEMI / | OBS AKS / | OHCA | Akut aortasyndrom | |
Ustabil2 (inkl. truende ustabil) / højrisiko | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A |
Stabil2, moderat risiko | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A |
Stabil2, lav risiko | - | Hastegrad A | - | - |
OHCA: Out-of-Hospital Cardiac Arrest |
2.3.1 STEMI
Der tilstræbes »rendezvous« med en akutlægebil for alle STEMI-patienter. Ordningen administreres af AMK vagtcentralen, som disponerer nærmeste akutlægebil. Dette må ikke forsinke transporten. Såfremt akutlægebilens beredskab er bundet af andre opgaver, må patienten risikovurderes. AMK-vagtcentralen vurderer ud fra vedtagne retningslinjer brug af akutlægehelikopter og sender den sammen med ambulancen, når afstandskriterierne for brugen heraf er opfyldte. Hvis behov for lægeledsagelse og akutlægebil eller akutlægehelikopter ikke er mulig, rekvireres lægeledsagelse på nærmeste sygehus.
2.3.2 Kardiogent shock, præhospital transport
Patienter med kardiogent shock har pr. definition ustabil hæmodynamik, og der bør derfor rekvireres rendezvous med lægebil tidligst muligt i den præhospitale fase.
2.3.3 Hjertestop
Der tilstræbes ”rendezvous” med lægebil (eller helikopter) for alle patienter med præhospitalt hjertestop. Ved præ- og interhospital patienttransport kan brug af apparatur til mekanisk hjertemassage overvejes. Se Kapitel 22: Hjertestop. Se desuden DASAIM retningslinjer for yderligere informationer om AMK’s brug af præhospitalet.
2.4 Hastegrad/ledsageniveau/Kørselsform for interhospital ambulancetransport af kardiologiske patienter
Ud fra patientens formodede diagnose, kliniske status og risikoprofil besluttes følgende forud for interhospital patienttransport:
- Hastegrad (A-D)
- Ledsagelsesniveau (kompetencebaseret i forhold til patientens behov og risikoprofil; 0-3)
- Kørselsform 1-2
Tabel 2.4: Akutte interhospitale transporter | ||||
Hastegrad/ledsageniveau/kørselsform for specifikke kardiologiske patientgrupper | ||||
---|---|---|---|---|
Risikoprofil | Diagnose (Mistænkt eller bekræftet/formodet aktionsdiagnose) | |||
Hjertestop | Akut aortasyndrom | STEMI | NSTEMI / UAP / Arytmi | |
Ustabil (inkl. truende ustabil/ stabil, højrisiko1 | Pågående hjertestop / Hæmodyn. ustabil / Assist.ventilation | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A |
Stabil, moderat risiko | ROSC med stabil hæmodynamik | Hastegrad A | Hastegrad A | Hastegrad A |
Stabil, lav risiko4 | - | - | - | Hastegrad A
|
1Se Afsnit 2.2 for definition af stabil hæmodynamik |
2.4.1 STEMI, interhospital transport
Såfremt patienter med STEMI indlægges på et hospital, hvor der ikke er mulighed for invasiv behandling, kræves overflytning til nærmeste hjertecenter. Ved kort transportvej kan patienten overflyttes uden anden ledsagelse end ambulancepersonalet, såfremt patientens tilstand vurderes som stabil ved første lægekontakt (se Tabel 2.5).
Risikoprofil | Klinisk status forud for transport |
---|---|
Stabil, moderat risiko | Intet behov for i.v. infusion. |
Stabil, højrisiko | Behov for i.v. infusion. |
Ustabil, højrisiko | Hæmodynamisk ustabil |
*Stabil hæmodynamik: Se Afsnit 2.2 |
2.4.2 NSTEMI/UAP/Arytmi, interhospital transport
For patienter indlagt på et hospital uden mulighed for invasiv behandling, kan der blive behov for interhospital transport til invasivt center (se nedenfor) (se Kapitel 1: Akut koronart syndrom)
|
2.4.3 Akut aortasyndrom, interhospital transport
Hvis der ud fra en samlet vurdering findes potentiel behandlingsindikation af den akutte aortadissektion, er overflytning altid indiceret. Med sufficient forberedelse er alle patienter transportable. Under transport sikres behandling af forhøjet blodtryk og smerter.
Tabel 2.7 | |
---|---|
Risikoprofil | Klinisk status forud for transport |
Ustabil* (manifest/truende=stabil, højrisiko) | Hæmodynamisk ustabil patient og/eller bekræftet aortadissektion |
2.4.4 Kardiogent shock, interhospital transport
Behandling af kardiogent shock er som regel en specialopgave, der bl.a. kræver invasiv monitorering af hæmodynamik. Hvis der ud fra en samlet vurdering findes behandlingsindikation, er overflytning til hjertecenter altid indiceret. Med sufficient forberedelse er alle patienter principielt transportable. Se Kapitel 4: Akut hjertesvigt, Afsnit 4.5.3.
Tabel 2.8 | |
---|---|
Risikoprofil | Klinisk status forud for transport |
Ustabil* (manifest/truende=stabil, højrisiko) | Hæmodynamisk ustabil patient evt. |
2.5 Ansvar og kommunikation
- Aftale om overflytning indgås mellem afgivende og modtagende afdeling.
- Præhospital visitation foretages af den telemedicinske visiterende læge og aftales herefter mellem den modtagende afdeling og det præhospitale personale.
- Det præhospitale personale har ansvar for rekvirering af eventuel supplerende præhospital ressource ved regionens AMK-vagtcentral i de tilfælde, der skønnes behov herfor.
- Ledsagende personale skal kunne få kontakt med modtagende afdeling under transporten, således at modtagende afdeling kan orienteres, hvis patientens tilstand ændres undervejs.
- I tilfælde af akutte tilstande bør modtagende afdeling informeres om forventet ankomsttidspunkt så tidligt som muligt.
- Ved præhospital (om)visitation ligger behandlingsansvaret i den præhospitale organisation indtil patienten modtages på hospital. Ofte vil der være et samarbejde om præhospitalt behandling mellem lægen på modtagende afdeling, ambulancepersonalet og eventuelt en præhospital akutlæge.
2.6 Udstyr
2.6.1 Medicin ved interhospital tranport
- Ved interhospitale transporter med ledsagelse af personale fra det afgivende sygehus anbefales det, at man i akutmodtagelsen og på hjerteafdelingen har en transportkasse med medicin, som altid er klar til brug og nem at tage med på transporten.
- Er der anæstesiberedskab med på transporten mhp. evt. intubation, sørger anæstesiafdelingen for at medbringe yderlige medicin og eventuelt nødvendigt udstyr.
- Ikke-behandlingskritiske infusioner bør så vidt muligt pauseres/seponeres inden transport. I stedet bør medicininfusion erstattes med intermitterende bolus indgift (f.eks. analgetika og sedativa) for at reducere medbragt infusionsudstyr.
- Nødvendige medicininfusioner indgives via infusionspumper, som skal kunne fastspændes sikkert i ambulancen. Infusionssprøjter skal være fyldte inden afgang, og ekstra færdigblandet medicin til infusion medbringes, når det er relevant (afhængig af infusionshastighed, transportvarighed mv.). Dråbetællere er ikke egnede til brug under ambulancetransport.
- Medbragt infusionsudstyr bør forsynes via strømkabel under transporten, men skal have batteriforsyning som backup.
2.7 Patienttransport med akutlægehelikopter
Akutlægehelikopterne er organiseret med en besætning bestående af en erfaren præhospital akutlæge (anæstesiolog), en pilot og en paramediciner. Brugen af lægehelikopter til transport af patienter med STEMI har vist en reduktion i det samlede system-delay. Tidsgevinsten ved brug af lægehelikopter bliver større, jo længere transportafstanden er mellem optagestedet og PCI-centret. Akutlægehelikopterne kan flyve i mørke og under forhold med dårlig sigtbarhed. Akutlægehelikopterne disponeres af AMK vagtcentralerne ud fra vedtagne retningslinjer.
2.7.1 Ansvar og kommunikation
Ved præhospital visitation aftales overflytningen mellem den læge, som varetager den telemedicinske visitation, AMK-vagtcentral og modtagende afdeling. Ved interhospital transport indgås aftale om overflytning mellem afgivende og modtagende afdeling. Transport med akutlægehelikopter bestilles via AMK-vagtcentral.
Ved både præ- og interhospital helikoptertransport har helikopterlægen den endelige myndighed til at beslutte om, akutlægehelikopter kan anvendes. Under helikoptertransport har den ledsagende speciallæge ansvaret for patienten.
Modtagende afdeling bør kunne kommunikere med akutlægehelikopteren, og det bør forventes, at akutlægehelikopteren ved afgang informerer modtagende afdeling om forventet ankomsttidspunkt.
2.7.2 Udstyr i akutlægehelikopter
Alle akutte hjertepatienter, der transporteres med akutlægehelikopter, skal have påmonteret pads, der tillader defibrillering og transkutan pacing under flyvningen. Desuden kræves udstyr til mekanisk hjertemassage.
2.7.3 Ledsagende personale
Helikopterlægen er altid speciallæge i anæstesi. Der er ikke behov for yderligere ledsagepersonale.
2.7.4 Sikkerhed
Af hensyn til sikkerhed for alt personale og patient skal nedenstående krav ved samarbejde med akutlægehelikopteren iagttages.
Ved modtagelse/aflevering af patient:
- nærm dig aldrig helikopteren, når rotorbladene er i bevægelse
- nærm dig ikke helikopteren før du har modtaget signal fra helikopterpersonalet herom
- generelt vil helikopterpersonalet møde og ekskortere dig til helikopteren
- ved landing/take-off: Hold god afstand, gerne over 30 meter– stå eller gå roligt
- åben eller luk aldrig døre i helikopteren - dette varetages altid af helikopterpersonalet
- følg altid anvisningerne fra helikopterpersonalet
2.8 Transport af patienter med gentagne ICD-stød
- En ICD-magnet forefindes på hospitalsafdelinger, i lægehelikopter og i akutlægebiler. I Region Sjælland findes ICD-magneter ligeledes i primærambulancer (benyttes kun på lægelig indikation) og ambulancer bemandet af paramedicinere.
- Der henvises til Kapitel 20: Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD), Afsnit 20.3.5.
2.9 Overflytning til andet hospital og hjemtransport.
Nedenstående skema omfatter patienter, der netop har gennemgået invasiv undersøgelse eller behandling.
PCI ved stabil angina: Ved KAG/ukompliceret PCI, bør patienten ikke selv stå for transporten hjem. Ved komplicerede læsioner indlægges patienten vanligvis til et døgns observation og kan derefter udskrives og transporteres uden telemetri. Patienten må ikke selv køre bil. Se i øvrigt Kapitel 3: Kronisk koronart syndrom, Afsnit 3.5: udredning.
Patienter indlagt med AKS (se Kapitel 1: Akut koronart syndrom, Afsnit 1.9):
- Så længe der er behov for telemetri under indlæggelse, bør patienten også EKG-monitoreres under interhospital transport, se tabel 2.6
|
Tabel 2.3: Præhospitale transporter
Hastegrad/ledsageniveau/kørselsform for specifikke kardiologiske patientgrupper
Kliniske status /
Risikoprofil
Diagnose (Mistænkt eller bekræftet/formodet aktionsdiagnose)
STEMI/
kardiogent shock1
OBS AKS /
arytmi
OHCA
Akut aortasyndrom
Ustabil2 (inkl. truende ustabil) / højrisiko
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Stabil2, moderat risiko
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 2
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Hastegrad A
ledsageniveau 3
Kørselsform 1
Stabil2, lav risiko
-
Hastegrad A
ledsageniveau 1
Kørselsform 1 eller 2
-
-
OHCA: Out-of-Hospital Cardiac Arrest
1Patienter med kardiogent shock bør konfereres mhp visitering til invasivt kardiologisk center
2Se Afsnit 2.2 for definition af ustabil hæmodynamik